Ansvarlighed

I Jeudan vil vi gerne have, at vores forretning vokser. Men vi ved også, at vi kun kan få succes på lang sigt, hvis vi samtidigt handler ansvarligt over for miljøet og samfundet omkring os.

Vores arbejde med samfundsansvar bliver hvert år beskrevet i CSR-rapporten ’Ansvarlighed i centrum’. Rapporten finder du her: Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar jf. årsregnskabsloven §99 a. 


ANSVAR FOR SAMFUNDET OMKRING OS
Vi er ikke bange for at åbne munden. Faktisk ser vi det som vores pligt. Jeudan er aktiv i udviklingen af branchens holdninger og indsats, herunder i Dansk Industri og Ejendomsforeningen Danmark.

Ansvar for København
I Jeudan har vi et krav til os selv om at medvirke aktivt i hovedstadens udvikling. Vi værner om og tilstræber at bevare bygninger og lokaler med særlige historiske, kulturelle eller æstetiske værdier.

Samtidig er vi også med til at skabe nyt. Vi deltager i etablering og drift af bymiljøer og faciliteter, der giver nye muligheder for byens borgere og gæster. Eksempler på det er TorvehallerneKBH på Israels Plads, omlægningen af Sankt Annæ Plads i Frederiksstaden og fornyelsen af Kvæsthusmolen i dag Ofelia Plads.

Ansvar for dem der har et ekstra behov
Vi støtter organisationer med ansvar for specifikke grupper, der af den ene eller anden grund kan have svært ved at få fodfæste eller har behov for ekstra opmærksomhed. Eksempler er:

  • Vi samarbejder med Københavns Kommune i forbindelse med integration af flygtninge i Danmark.
  • Vi støtter LøkkeFonden, der henvender sig til drenge i alderen 13-25 år, som har et fagligt efterslæb eller er i risikozonen for ikke at få en uddannelse eller et arbejde.
  • Vi støtter Misbrugsportalen, der arbejder målrettet med at udvikle det frivillige arbejde på misbrugsområdet og iværksætte bæredygtige tiltag og indsatser, der skal være til gavn og nytte for foreningens målgruppe.
  • Og sidst samarbejder vi med Velkommen Hjem, der arbejder på at føre veteraner, der har været i verdens brændpunkter, og erhvervsliv tættere på hinanden – til gavn for veteranerne, virksomhederne og samfundet.

 

ANSVAR FOR VORES MILJØ
Når vi planlægger, renoverer og drifter ejendommene indgår energiforbrug og energibesparelser som væsentlige parametre. Og ved den løbende renovering og forbedring af vores ejendomme vælger vi energieffektive løsninger, hvor det er muligt.

Ordentlighed også i materialerne
Vores produkter og materialer, som vi bruger ved byggeri, istandsættelse, vedligeholdelse og rengøring vælges altid med fokus på mulige påvirkninger af miljøet. 

Alle vores rengøringsmidler er miljøcertificerede

Bilen er sort. Tanken er grøn
Elbiler, cykler og elscootere udgør oftere transportmiddel for både medarbejdere, redskaber og materialer.

I 2016 blev halvdelen af vores puljebiler elbiler

Det er vores mål at bidrage til alle vore kunders energibevidsthed. Vi har eks. en energikonsulent, som står klar til at rådgive vore kunder til lavere energiforbrug.


ANSVAR FOR VORES MEDARBEJDERE
I Jeudan skal både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø være i top. Og vi har et klart mål om at være fremtidens foretrukne arbejdsplads i branchen. Det kræver ansvar for gode vilkår. Det sikrer vores sundhedspolitik, som har det formål at fremme medarbejdernes sundhed og trivsel, at nedsætte sygefraværet og at understøtte fleksibiliteten i arbejdstid.

Ansvar for næste generation
Vi vil gerne bidrage til næste generations uddannelse. Derfor har vi faste praktikpladser for studerende inden for erhvervsudlejning, ejendomsdrift, it-drift, projektledelse og entrepriseledelse. Se mere om det her

Sikkerhed på alle vores arbejdspladser en selvfølge

 

EN ANSVARLIG FORRETNINGSPRAKSIS
I alt hvad vi gør, fokuserer vi på tilgængelighed og ansvarlighed. Det betyder blandt meget andet, at du som kunde altid kan komme i kontakt med os, og at samarbejdet med os altid er ordentlig.

Vi stiller store krav til os selv. Sådan er vi i Jeudan. Men vi stiller også krav til vores leverandører. De har nemlig stor betydning for kvaliteten af vores arbejde og etiske forpligtigelser. Derfor underskriver leverandører og underentreprenører en leverandørerklæring, som vedrører løn- og arbejdsforhold, sundhed, sikkerhed, diskrimination, børnearbejde, bestikkelse og arbejdsmiljø. 


Vores lovpligtige redegørelse for samfundsansvar jf. årsregnskabsloven §99a for tidligere år kan du læse herunder. 

Redegørelsen for samfundsansvar for 2015 finder du her.
Redegørelsen for samfundsansvar for 2014 finder du her.

 

 

Kontakt os på: 7010 6070