Forudbetalt leje, depositum og bindingsperiode
Har du fundet drømmeboligen? Så er det tid til at kigge nærmere på formaliteterne. Før du skriver under, skal du blandt andet være opmærksom på tre ting; depositum, forudbetalt leje og opsigelsesvarsel.
Hvad er depositum?
Depositum er udlejers sikkerhed for at få dækket udgifter til istandsættelse, når du fraflytter. Du kan derfor ikke være sikker på at få dit depositum tilbage. Det kommer nemlig an på, hvad du og din udlejer har aftalt i lejekontrakten i forhold til den løbende vedligeholdelse og istandsættelse.
Hvornår får jeg mit depositum tilbage?
Lejeloven fastsætter ingen frist for, hvornår udlejer har pligt til at tilbagebetale dit depositum. Grundreglen er dog, at udlejer skal betale depositummet tilbage, så snart beløbet for istandsættelsen og eventuelle skader er blevet gjort op. Alt efter istandsættelsen omfang, så har din udlejer normalt 1-2 måneder efter fraflytningsdagen til at tilbagebetale depositummet.
Forudbetalt leje
Den forudbetalt leje dække den sidste tid du bor i lejemålet, og som du betaler forud, når du flytter ind. Det betyder, at du ikke skal betale husleje i de antal måneder, som din forudbetalte leje svarer til. Du skal dog fortsat betale for f.eks. udgifter til varme, vand el.lign. i hele din opsigelsesperiode.
Du kan læse mere om regler for depositum og forudbetalt leje på lejeloven.dk eller på retsinformation.
Hvad er opsigelsesvarsel?
Før du sætter din underskrift på kontrakten, bør du også undersøge bindingsperioden. Bindingsperioden er betegnelse for den periode, hvor du er bundet af kontrakten. Du har altså, som udgangspunkt, ikke mulighed for at opsige din lejekontrakt, medmindre du og din udlejer aftaler andet.
Det er vigtigt at nævne, at forudbetalt leje, depositum og bindingsperiode blot er nogle af de formaliteter, som du skal være opmærksom på, før du underskriver kontrakten. Husk derfor altid at læse hele kontrakten grundigt igennem, før du underskriver.
Her fik du en række råd til, hvordan du kan gribe din boligsøgning an. Så er du godt rustet til at begive dig videre i din boligsøgning. Du kan som altid se vores ledige lejeboliger i København her, ringe til os på 70106070. eller sende os en mail vha. formularen forneden, hvis du er på udkig efter dit næste hjem.