Nyt kontor

Leder du efter nye kontorlokaler? Eller skal du til at indrette dit kontor på ny?
Så hjælper vi dig gerne på rette vej. Der er nemlig flere ting, du skal være opmærksom på og overveje, før du vælger dine nye kontorlokaler.

Omgivelserne

Omgivelserne er en af de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du skal finde nye kontorlokaler. De helt rette omgivelser bidrager nemlig til arbejdsglæde, og øger tilfredsheden blandt medarbejderne, hvilket kan bidrage til højere arbejdseffektivitet.

For at skabe de helt rigtige omgivelser for både dig og dine kollegaer, er der nogle ting, du bør have med i overvejelserne, når du er på udkig efter nye kontorlokaler.

Du skal blandt andet være opmærksom på at dine medarbejdere kan blive påvirket af den fysiske kontorplads. Herunder arbejdspladsens generelle stil, plads pr. medarbejder og støjforhold. Derudover spiller indeklimaet en væsentlig rolle.

 

Kontorpladsen

Den generelle tilfredshed med arbejdspladsens fysiske rammer har en betydelig indflydelse på den overordnede tilfredshed på arbejdet. Så hvad er det storrumskontorer kan?

Storrumskontorer er til dig, der driver en virksomhed, hvor samarbejde på tværs mellem medarbejderne er en vigtig del af hverdagen. De giver nemlig dig og dine medarbejdere langt større mulighed for at vidensdele på tværs af arbejdsområder og fagligheder.

Desuden har du mulighed for at tilpasse din kontorindretning – alt efter behov. Her kan du med fordel være med til at øge trivslen blandt medarbejder, samt styrke de sociale relationer på arbejdspladsen. Du kan læse mere om fordele og ulemper ved storrumskontorer her.

 

Støj

Hvis du vælger et storrumskontor, er det vigtigt at tage højde for mulig støj. Støj kan være generende for mange, da det kan gå ud over koncentrationen og resultatet af ens arbejde. Storrumskontorer giver mulighed for fleksibilitet i din kontorindretning, der kan tilpasses efter den enkelte medarbejders behov. Her kan du let placere dit inventar og indrette arbejdsstationer, der passer til din type virksomhed.

Vær derfor opmærksom på hvordan du indretter nye kontorlokaler, så støjniveauet ikke bliver en hindring for arbejdet og trivslen blandt medarbejderne. Det er vigtigt at have rumfordeling med i overvejelserne, når du skal vælge nye kontoromgivelser til dig og dine medarbejdere.

 

 

Stilen

Er du i tvivl om, hvordan du indretter et inspirerende kontorlokale, der tager højde for eventuel støj og den enkelte medarbejders behov? Så kan du med fordel benytte dig af fleksibiliteten i din indretning, som storrumskontorer byder på.

Du bør du prioritere et godt indeklima for at opnå de mest optimale vilkår. Her er blandt andet sollys og planter nøgleord.

Indeklimaet

Når du er på jagt efter et nyt kontor, er det vigtigt at have indeklimaet for øje. Indeklimaet er en af de væsentligste faktorer, der påvirker arbejdsindsatsen blandt medarbejderne.

Et godt indeklima på kontoret kan være en stor gevinst. Det bidrager nemlig til en optimal koncentrationsevne og produktivitet, hvilket effektiviserer arbejdsdagen for både dig og dine medarbejdere.

Et godt indeklima giver optimale vilkår

Temperaturen

Det er vigtigt at have en behagelig temperatur på kontoret gennem hele arbejdsdagen. Et dårligt indeklima med for høje eller for lave temperaturer, er ikke kun ubehageligt. Det går også ud over produktiviteten, hvis temperaturen er for høj om sommeren eller for lav i de kolde måneder.

Sørg derfor for, at de nye kontorlokaler er udstyret med klimaanlæg og sollys, der kan sikre et godt indeklima. Temperaturen på en stillesiddende arbejdsplads bør ligge mellem 20 og 22°C.  Er temperaturen over, kan det medføre utilpashed og hovedpine blandt medarbejderne. Hvis der derimod er for koldt på dit nye kontor, kan det resultere i muskelsmerter eller stivhed i dine led.

Oplever du, at dine medarbejdere er overfølsomme overfor træk, skal du ikke være nervøs. I storrumskontorer kan du med fordel afskærme eller indrette arbejdspladsen efter den enkeltes medarbejders behov.

Planter

For at opnå det bedst mulige indeklima, kan du med fordel have planter med overvejelserne ved kontorindretning. Vidste du, at en undersøgelse viser, at planter er med til at mindske sygefravær blandt medarbejdere? Og at planter er med til at bidrage til bedre trivsel på arbejdspladsen?

Planter er nemlig med til at neutralisere giftstoffer, da de omdanner luftens CO2 til ilt. Desuden skaber de en højere luftfugtighed, hvilket vil forbedre kontorets indeklima. En plantevæg kan med fordel samtidig reducere støjniveauet i storrumskontoret.

Står du og mangler nye kontorlokaler? Se om vi har dit næste kontorlejemål hos Jeudan.

arrow-downcheckmarkclose-mobilclosefilterlistlookformapminusparking-jeudanparkingparkinghouse-jeudanparkinghouseplussearch