Leder du efter et malerjob?

Som maler i en mindre virksomhed, spiste Camilla Schirmer Bennedsen ofte sin frokost alene siddende på en malerspand, mens hun drømte om kollegaer. Det har hun fået hos Jeudan, hvor hun sætter pris på både sammenhold og samarbejde.

”Jeg lagde mærke til, at jeg var begyndt at tænke; ’Nu skal jeg hen et sted og arbejde alene. Så kan jeg gå og høre radio, og til frokost skal jeg sidde alene på en malerspand og spise min lunkne madpakke’,” fortæller Camilla.

Hun havde været ansat i et mindre malerfirma, siden hun blev udlært i 2009. Men nu var det tid til at prøve noget nyt, og Jeudan var et oplagt sted at søge hen. For både hendes kæreste en tidligere kollega arbejdede i firmaet og anbefalede det som en god arbejdsplads.

”Samtidig tænkte jeg, at hvis jeg søgte ind i et stort firma med store byggesager, ville jeg slippe for at skulle gå alene og arbejde i særlig lang tid ad gangen,” siger Camilla, der tydeligt husker sin første arbejdsdag.

Her taler vi sammen

”De andre håndværkere på pladsen var super flinke over for mig. Mange spurgte mig for eksempel, hvor jeg kom fra, og om jeg kendte andre i firmaet,” fortæller Camilla og tilføjer:

”Jeg blev i det hele taget positivt overrasket over, hvordan folk har det sammen. Her taler man til hinanden. Jeg er vant til fra andre byggesager, at der for eksempel er tavshed omkring frokostbordet, fordi folk kigger ned i deres telefon eller i en avis.”

Camilla fremhæver samtidig, at der er styr på de grundlæggende ting i Jeudan. Der er kaffe, toiletter og køleskab. Det er ikke en selvfølge andre steder, påpeger hun.

En anden faktor, der gør Camillas arbejdsdage mere behagelige, er, at Jeudan beskæftiger mange forskellige håndværksfag.

”På andre byggepladser er de forskellige håndværker normalt ansat i hvert deres firma med hver deres interesser. Det skaber indimellem splid. I Jeudan er vi alle er ansat i samme firma og bliver derfor nødt til at være fleksible og løse uenighederne sammen. Det giver et godt arbejdsklima,” konstaterer Camilla, der fortæller, at hendes arbejdsdagene flyver afsted.

Læs mere om livet som håndværker i Jeudan

Kontakt os på: 7010 6070