Du har måske set de fire smukke bygninger, der ligger for enden af Dronning Louises bro, når man kigger ind mod indre by? Men kender du historien om dem? Deres konstruktion og placering er faktisk nøje planlagt.
De fire fredede palæbygninger ved Søtorvet blev bygget tilbage i 1873-1876 af forskellige grunde. Der var en kraftig vækst i befolkningstallet og den eksisterende allé gav trafikale udfordringer. Man samlede derfor tre gader, som vi kender i dag; Vendersgade, Frederiksborggade og Gothersgade i en symmetrisk afslutning ved Søerne. For at forlænge det stykke byggede man i 1887 Dronning Louises Bro.