Det var en brand i 1728, der jævnede fem bygninger på adressen med jorden, som satte fut i byggeriet. Nye facader skulle sikre ejendommen mod brande i fremtiden. Derfor kaldes ejendommen et ildebrandshus. Et ildebrandshus kendetegnes ved en pudset murstensgavl mod gaden - og bindingsværk mod gården. Ildebrandshuset levede i lang tid op til sit løfte om færre brande, men ironisk nok brændte Bryggergården faktisk igen i 1967 og 1985. I dag er det ombygningen fra 1780, der dominerer ejendommens udtryk.
Vi brænder for ejendommenes historier. Og vi deler dem gerne med dig. Du kan læse mere om vores fredede og bevaringsværdige ejendomme her.