Sådan holder I afstand på kontoret

Indretning af jeres kontorlokaler med afstand

Vi har igennem de sidste 120 år leveret smukke og trygge rammer for vores kunder og medarbejdere, og på baggrund af vores erfaringer, har vi udformet en række tiltag til, hvordan du kan indrette og tilpasse dit kontor til den forandrede hverdag.

 

Kontoret er et af de steder, hvor vi har oplevet en stor forandring. Og noget af det første du kan gøre er at undersøge, om du skal ændre på infrastrukturen og flowet på kontoret. Er det nødvendigt at møde ind på samme tidspunkt? Kan du arbejde forskudt eller i teams? Har kontoret alternative indgange, som kan tages i brug? Og sidst, men ikke mindst, kan du forsat arbejde hjemmefra uden det påvirker opgaveløsningen og relationen med dine kollegaer betydeligt, så overvej om det ikke er en mulighed.   

Du kan også skulle ændre på de fysiske rammer for at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger og bidrage til et trygt og sikkert arbejdsmiljø. Det kan du blandt andet gøre ved at omrokere arbejdsstationerne, så du ikke sidder direkte overfor din kollega, reducere antallet af borde eller begrænse adgangen til ikke nødvendige fællesarealer.

Kontoret er et af de steder, hvor vi allerede oplever en stor forandring

Indretning af mødelokaler

Du har måske prøvet at sidde i et mødelokale, hvor der er inviteret lidt flere deltagere, end pladsen reelt er til. Men for at minimere risikoen for smittespredning, er det nødvendigt at gøre det modsatte. Kan mødet ikke afholdes online, så brug de store mødelokaler, sid med den anbefalede afstand til din sidemakker, sørg for at lufte ud og spritte tilstrækkeligt af. Overvej om det er nødvendigt, at alle deltager på mødet, eller om mødet kan begrænses til et færre antal personer, og de resterende kan informeres i et referat. Mangler I plads til endnu mere udfoldelse, så overvej at booke jeres næste møde i Jeudans førsteklasses konference faciliteter i henholdsvis København eller i Vedbæk. Vi tilbyder alle vores kunder 50% på konferencelokaler i Vedbæk i hele 2021.

Overvej om det er nødvendigt, at alle deltager på mødet, eller om mødet kan begrænses til et færre antal personer

Er vejret til det, hvorfor så ikke flytte dit møde udenfor, hvor der er højt til loftet og frisk luft. Udendørsarealer kan indrettes med højborde og loungeområder med læhegn til de kortere møder, og har du ikke adgang til egne arealer, kan du bruge byens grønne oaser.     

Disse tiltag kan selvfølgelig ikke stå alene, og vi opfordrer til, at du følger myndighedernes anbefalinger og retningslinjer og er ekstra opmærksom på god hygiejne.

Se vores film om konkrete tiltag til at undgå smitte på kontoret

God hygiejne er alfa og omega, når det kommer til at mindske smittespredningen på arbejdspladsen. I filmen kan du høre vores Sikkerheds- og Kvalitetschef fortælle om, hvordan vi helt lavpraktisk har arbejdet med forebyggelse på kontoret. Måske kan du bruge nogle af tiltagene på dit eget kontor?

Generelle tiltag til at mindske smitterisiko

  • Sørg for adgang til håndsprit
  • Afsprit jævnligt overflader, dørhåndtag, tastatur, telefoner mv.
  • Hold øje med forbruget af hånddesinfektion og husk at minde dine medarbejdere om at opretholde den høje hygiejne
  • Placer en seddel på hver kontorplads, som smides ud af den enkelte medarbejder, hvis der er behov for rengøring
  • Byt håndklædet ud med papir på toiletter
  • Brug kun én skraldespand pr. afdeling

Sådan sikrer du god afstand på kontoret

  • Tænk i nye bordopstillinger
  • Begræns adgangen til fællesarealer
  • Afhold flere møder i det fri
  • Benyt trapperne frem for elevatoren

Sådan bruger du IT-løsninger til den nye hverdag

  • Vælg en anerkendt IT-platform
  • Alliér dig med eksperter
  • Uddan dine medarbejdere i platformen
  • Vær ekstra opmærksom på hackerangreb
  • Digitalisér analoge processer

Skal vi hjælpe dig på plads?

Kontakt vores Designafdeling på design@jeudan.dk

Søger du nyt kontor eller lager?

Søger du nyt kontor eller lager?

Den gode historie om København

Den gode historie om København

Kundehistorier

Kundehistorier

De fire løfter

De fire løfter
arrow-downcheckmarkclose-mobilclosefilterlistlookformapminusparking-jeudanparkingparkinghouse-jeudanparkinghouseplussearch