Gå til hovedindhold

Guide

På kontoret efter corona

4 gode råd fra Jeudans designdirektør om, hvordan I kan finde jer til rette på kontoret igen efter en lang periode med hjemmearbejde.

kontorindretning efter corona

Jeudans designdirektør, Anders Rønne-Skall, fortæller om hvordan man finder sig til rette på kontoret igen efter corona – og hvad vi egentlig kan forvente os af fremtidens kontorindretning. Få hans 4 gode råd.

1: Hav fokus på, hvorfor I kommer tilbage på kontoret

Det lyder måske banalt, men tænk over, hvad du gerne vil opnå ved at komme tilbage på kontoret. Mange virksomheder har brugt det sidste halvandet år på at ændre arbejdskulturen og omstille sig til en ny hverdag. Det betyder nødvendigvis ikke, at du og dine kollegaer så skal bruge det næste halvandet år på at få den gamle kultur tilbage, når I skal tilbage. Hav i stedet fokus på, hvorfor I kommer tilbage på kontoret og skab nogle rammer, hvor de nye gode vaner og erfaringer fra hjemmekontoret kan integreres på kontoret.

Der er mange holdninger til fremtidens kontorindretning. Og mindst lige så mange udlægninger af, hvordan kontoret skal indrettes efter en længere periode med nedlukning. Skal vi fx have hele hjemmearbejdspladsen med ind på kontoret? Eller skal vi have færre kvadratmeter, hvis hjemmearbejde bliver en større del af vores fremtidige arbejdsliv? Det er vigtigt at skabe nogle rammer, hvor alle kan byde ind og skabe et rum, som giver plads til det. 

2: Indret kontoret efter funktioner

Sørg for at indrette dit kontor efter funktioner. Kig på behov, og indret herefter. Lav eksempelvis kontorpladser til mere fokuseret og koncentreret arbejde. Skal du tale i telefon, holde møde eller vende weekendens begivenheder med kollegaerne, så sørg for at have områder dedikeret til netop det formål. Gentænk kontorets eksisterende indretning. Måske kan frokoststuen omdannes til café, så kvadratmeterne ikke kun bliver brugt, når frokosten skal nydes, men som alternativt lounge- og mødeområde.  

Der er mange muligheder. Det gælder både lejemål med åbne kontorlandskaber - såvel som lejemål med enkeltmandskontorer. Begge rummer ofte mere end en måde at indrette sig på, og det er trods alt billigere og mere bekvemt at rykke rundt end at skifte adresse.

God ergonomi er vigtigt, men det kan opnås på flere måder.

Kontor og lounge i Bredgade

3: Ergonomi er andet end hæve-sænke-borde

Der er gennem årene brugt meget tid og mange ressourcer på arbejdsstationer, hvor det både er muligt at stå og sidde. Pladskrævende hæve-sænke-borde og klodsede kontorstole skal hjælpe os med at få en god arbejdsstilling. God ergonomi er vigtigt, men det kan opnås på flere måder. For eksempel ved at flytte fra en arbejdsstation til en anden. Hvis du er villig til at gå på kompromis med de brede kontorborde, så frigiver du kvadratmeter til nye og alternative arbejdsstationer, som både kan vække kreativiteten og skabe en anden dynamik i lejemålet.  

4: Find fælles fodslag

Kodeks er ikke kun noget, der hører gamle romerske bøger til. Prøv eksempelvis at blive enige i fællesskab om, hvor der må tales i telefon, hvor der må hyggesnakkes, og hvilke kvadratmeter der er afsat til ro og fordybelse. Involver dine kollegaer i indretningen af kontoret for på den måde at skabe et fælles ansvar for de aftaler, der er indgået.     

Genåbningen og tilbagevenden er en kærkommen lejlighed til at tænke over, om du har indrettet kontoret optimalt. Ofte kan en lille omrokering gøre en stor forskel, som vil komme dig, dine kollegaer, kunder og samarbejdspartnere til gode.

Skal vi hjælpe dig på plads?

Hos Jeudan rådgiver og hjælper vi vores kunder til at se mulighederne.

Kontakt vores Designafdeling direkte på

7010 6070
to ansatte i designafdelingen i jeudan

design elementer i jeudans showroom i bredgade

Services

Lad os tegne og regne på dine nye rammer

Når du flytter ind hos Jeudan, tilbyder vi dig hjælp til din indretning og materialevalg, så du får rum, der passer til dine drømme og behov. Hvis du har drømmen, bygger vi virkeligheden.

kontorlejemål på østerbro i københavn ø

Kontor

Gode rammer giver rum til gode ideer

Se om vi har dit næste kontorlejemål hos Jeudan. Eller opret en søgeagent med dine kriterier for dit lejemål, så tager vi kontakt til dig, når vi finder et match.

Fandt du ikke det du søgte? Skriv dig op til vores søgeagent og få først besked når der er ledige lejemål

Skriv mig op
håndværker i jeudan i uniform

Services

Bliv serviceret fra kælder til kvist 

Faktisk behøver du ikke bekymre dig om ret meget andet end at drive din virksomhed. Læs mere om alle de services, som du har adgang til som kunde i Jeudan.