Gå til hovedindhold

Ejendomshistorie

Snaregade 12-14

Navnet ”Assistenshuset” bruges om bygningen på adressen Nybrogade 2, hvor kulturministeriet i dag har til huse. ”Assistenshuset” er naturligvis ikke bare et tilfældigt navn til denne bygning – det er navnet på en institution, som blev stiftet i 1688 og som i 1750’erne fik adresse i Nybrogade. Men inden Assistenshuset flyttede til Nybrogade, lå det i ejendommen Snaregade 12.

Snaregade 12-14

Det gamle assistenshus

Assistenshuset flyttede ind i ejendommen i Snaregade i 1738 og blev indtil starten af 1750’erne drevet af brødrene Salomon Josef Unna og Meir Unna. I 1753 blev Assistenshuset overtaget af staten og i 1758 flyttede institutionen så til Nybrogade.

Den ejendom, som Assistenshuset flyttede ind i i 1738, var den forrige ejendom Snaregade 12 – altså den ejendom som den nuværende erstattede efter branden i 1795. Den forrige ejendom blev opført umiddelbart efter Københavns brand i 1728 for Johan von Paulsen. Han havde købt ejendommen Snaregade 12 fire år før den brændte, så det havde altså været en kort fornøjelse. Den ejendom, som von Paulsen fik opført efter branden, blev formentlig tegnet af den kendte hollandske arkitekt og murermester Philip de Lange, som har stået for udførelsen af mange af Københavns ejendomme fra denne periode. Man formoder, at det er de Lange, som stod bag den tidligere ejendom på adressen, da dens barokke facade havde mange ligheder med en række af Philip de Langes andre bygninger.

Sort/hvid billede af Snaregade
Sort/hvid billede af Assistenshuset

Assistenshuset

Institutionen Assistenshuset var et sted, hvor Københavns borgere kunne komme til for at pantsætte deres værdigenstande, hvis de manglede kontante penge. Assistenshuset fungerede i sin tidlige opstartsperiode ved, at der blev udstedt et privilegium til en privatperson, som så med egne midler kunne drive det. Det var netop sådan Assistenshuset fungerede i sin tid på adressen Snaregade 12.

Brøndums Brændevinsbrænderi i Snaregade

Brøndums snaps – den kender de fleste danskere. At historien bag har sin begyndelse i ejendommene Snaregade 12-14, det er det måske de færreste, som ved. Anthon Brøndum oprettede i 1840 et brændevinsbrænderi netop her, og det er blevet til mange års spritproduktion på adressen.

Historien om familien Brøndums relation til brændevin går endnu længere tilbage end til år 1840. Den starter nemlig allerede i 1806 da Anton Brøndums far, bondesønnen Christen A. Brøndum, bliver optaget som medlem af Brændevinsbrænderlavet i København. Christen Brøndum blev hurtigt en af byens mest fremtrædende brændevinsbrændere, og det var da også med hjælp fra ham, at sønnen Anthon Brøndum senere oprettede sit brændevinsbrænderi i Snaregade. I 1893 solgte Christen Brøndums barnebarn A. G. Brøndum virksomheden og ejendommene til De Danske Spritfabrikker. De Danske Spritfabrikker rykkede ud i 1956, så der har altså sammenlagt været spritfabrik i ejendommene i hele 116 år.  

Christen Brøndum blev hurtigt en af byens mest fremtrædende brændevinsbrændere, og det var da også med hjælp fra ham, at sønnen Anthon Brøndum senere oprettede sit brændevinsbrænderi i Snaregade

De to ejendomme Snaregade 12 og 14, som Anthon Brøndum i sin tid købte, er de samme ejendomme, som står på adressen i dag. De blev begge opført umiddelbart efter Københavns brand i 1795 og er formentlig begge opført af bygmester M. Bälchow.

Gårde med havudsigt

Der, hvor Snaregade løber i dag, var der for omkring 500 år siden ikke brosten og smukke byhuse – der var vand. Som det er sket med mange andre kystbyer, er København gennem tiden vokset sig større ud i havet. Kystlinjen har flyttet sig gentagende gange, da opfyldningen af Københavns havn er sket gradvist. Det, som senere er blevet nordsiden af Snaregade og Magstræde, var i middelalderen gårde, som strakte sig ned mod stranden fra Ladbrostræde (det nuværende Kompagnistræde og Læderstræde). Først da havnen igen blev opfyldt i starten af 1500-tallet opstod Snaregade.

Snaregade i københavn k

Snaregade har fået sit navn efter en stor gård, der i slutningen af 1400-tallet lå på sydsiden af det nuværende Kompagnistræde ud mod stranden. Den tilhørte en af byens rådmænd ved navn Erland Jonssøn Snare. Han og hans kone Karine Hansdatter lejede i 1501 også de to nabogårde mellem Kompagnistræde og stranden, og derudover havde parret sikret sig en urtehave i nærheden, da de også havde lejet et jordstykke på Gåsegade og Farvergade. Der findes også teorier om, at gaden skulle være opkaldt efter Absalons bror Esbern Snare. Men historien om, at det er Erland Jonssøn Snare, som har lagt navn til både gaden og kvarteret, er klart den mest udbredte.

loft i jeudans ejendom på havnegade

Ejendomshistorier

Jeudans ejendomme i København

Kunne du tænke dig at blive klogere på historien bag nogle af Københavns ejendomme?

udlejningsejendom på store strandstræde i københavn k

Ejendomme

Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?

Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.