Gå til hovedindhold

Om Jeudan

Om Jeudan

Jeudans historie går 125 år tilbage, og i dag er vi Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed.

Jeudans ejendomme på Christianshavn

Jeudan er Danmarks største service- og ejendomsvirksomhed, og dagligt er der mere end 100.000 mennesker, der besøger, arbejder, handler eller bor i en af vores ejendomme. Vi råder over 200 ejendomme til en samlet værdi af ca. 34 milliarder DKK.

125 års kærlighed til København

I 125 år har vi leveret trygge og smukke historiske rammer til københavnerne. Rejsen startede i 1898, hvor Carl Udsen lagde de første byggesten til Jeudan i Valby. I dag ejer Jeudan ca. 1 mio. kvadratmeter primært beliggende i København og på Frederiksberg. Få hele historien i filmen herunder.

Bredgade 30 i København K, hvor Jeudan nu har kontor
Jeudans første ejendom er Møllegården i Valby

Fra Valby til Bredgade

På billedet fra 1902 toner Jeudans allerførste ejendom, Møllegården i Valby, frem bag træerne. Tre håndværkere var initiativtagere til byggeriet, hvoraf den ene var Carl Udsen. Nu mere end 100 år senere har Jeudan hovedsæde i Bredgade med mere end 600 ansatte.

Moderne lejemål forvaltet med gammeldags omhu

Hver dag gør mere end 600 Jeudan-medarbejdere i dag sig umage for at holde vores bygninger og deres omgivelser pæne og ordentlige, vores kunder tilfredse, og vores ejere stolte. Det gør vi ikke kun for vores kunders og ejeres skyld, men også for byen, borgerne og samfundet – og i sidste ende for os alle sammen.

Hvert år investerer vi et større trecifret millionbeløb i at vedligeholde, istandsætte og forbedre vores mere end 200 ejendomme, fordelt i det centrale København og på Frederiksberg. Vi ser det som et vigtigt samfundsansvar – og en stor ære – at være med til at bevare vores fælles kulturarv og sikre, at de klassiske, og ofte fredede og bevaringsværdige, bygninger fremstår velholdte og anvendelige langt ind i fremtiden. Det er vigtigt for os at bidrage til, at hovedstaden er pulserende og fyldt med liv og udvikling, samtidig med at den ser pæn, vedligeholdt og ordentlig ud.

Vi synes med andre ord, at det forpligter at være en af de største. Også når det gælder om at bidrage til samfundet.

kort over jeudans ejendomme i københavn

Ejendomme

Vores ejendomme i København

En af grundpillerne i Jeudans forretningsmodel er at bevare Københavns historiske ejendomme, og dermed den eksisterende bygningsmasse. I dag ejer vi over 200 ejendomme. Jeudans ejendomsportefølje består af forskellige typer lejemål, primært inden for kontor, detail og bolig.

Vi er stolte af hver eneste ejendom

Vi sørger for, at alt bliver vedligeholdt med respekt for både historie og miljø, og at vores lejemål lever op til moderne behov – uanset om det er en kontorejendom med erhvervslejemål eller en smuk klassisk lejlighed til en af vores boligkunder.

Uforglemmelige oplevelser i verdens bedste by

Jeudan arbejder også målrettet for at gøre København til en endnu mere attraktiv hovedstad, til glæde for både borgerne og byens besøgende. Derfor involverer vi os jævnligt i aktiviteter, der er med til at skabe liv, rum og oplevelser. Både fordi vi mener, det er vores samfundsansvar at sikre byens fortsatte udvikling, men også fordi vi slet ikke kan lade være. Du kan læse mere om vores arbejde med bevaring af København

udsyn fra en jeudan ejendom i københavn k

Om Jeudan

Ejerskab & fonde

Hvert år ruller der mere end 400 mio. kroner i fælleskassen som følge af Jeudans aktiviteter. Dem betaler vi gerne. Det er dét en virksomhed af vores størrelse skal bidrage med. Derudover er vi ejet af to af landets mest traditionsrige og generøse holdingselskaber, som begge har store velgørende fonde, der støtter en lang række gode formål over hele landet.

Ordentlighed forpligter

De opnåede resultater og de betydelige beløb, der anvendes til at istandsætte ejendomme og udvikle bymiljøer, er med til at få byen til at fremstå attraktiv for såvel virksomheder, beboere, offentligheden og gæster. Hermed skabes en langsigtet, bæredygtig og rentabel forretning for Jeudan til gavn for Jeudans kunder, medarbejdere og Jeudans ejerkreds - og til gavn for samfundet. Det er alt dette, vi mener, når vi taler om, at 'Ordentlighed forpligter'. Nogle vil måske synes, det klinger lidt gammeldags. Vi synes faktisk, det i praksis er lidt en mangelvare. Læs mere om vores værdigrundlag og koncept.

loftmaleri-ejendom-københavn-k

Om Jeudan

Strategi & målsætning

Igennem de sidste 120 år har vi specialiseret os i at levere smukke og trygge rammer til vores kunder, som tæller virksomheder i forskellige størrelser, butikker, restauranter, caféer samt singler, par og familier.

Mangfoldighed giver nytænkning 

Hos Jeudan bidrager mangfoldighed i arbejdsstyrken til nytænkning og forretningsudvikling. Vi tolererer ikke nogen form for diskrimination, og det glæder os, at det afspejles i et sundt arbejdsmiljø, hvor vi taler pænt, opfører os ordentligt og respekterer hinanden på tværs af faggrænser, alder, køn, uddannelsesniveau, etnicitet og religion. Vi tager på arbejde hver dag med et fælles mål om at drive en virksomhed, der bidrager til en stabil og bæredygtig udvikling. Du er velkommen til at læse meget mere om, hvordan det er at arbejde i Jeudan og se vores ledige stillinger

Dyk ned i historien


1898

Malermester Carl Udsen bygger den første ejendom i København på hjørnet af Gammel Jernbanevej og Mølle Allé i Valby. Det bliver de første byggesten til Jeudan.

1935

Erik Udsen, søn af Carl Udsen, overtager selskabet, som senere bliver Jeudan.

1986

Jens Erik Udsen, søn af Erik Udsen, overtager selskabet med sine søskende. Jens Erik overtager selskabet helt i 1991.

1990

Ejendomsselskabet EEC stiftes.

1991

Ejendomsselskabet EEC noteres på Københavns Fondsbørs.

1998

Jeudan fejrer 100 års jubilæum.

1999

Jeudan og EEC lægges sammen under Jeudan. Selskabet har en portefølje på 80 ejendomme og 55 ansatte.

2000

Jeudan erhverver 27,5% af aktiekapitalen i EjendomsSelskabet Norden med henblik på en sammenlægning af selskaberne. Sammenlægningen blev ikke gennemført, idet samtlige aktier, herunder Jeudans aktier, i Norden blev solgt til en række danske pensionskasser med en bruttokursgevinst for Jeudan på ca. DKK 90 mio. Resultat før kurs- og værdireguleringer runder DKK 50 mio.

2001

Jeudan præciserer sin strategi: Koncernen investerer i og driver større kontorejendomme i Storkøbenhavn og tilbyder desuden en bred vifte af ejendomsrelaterede ydelser.

2003

Tilpasning af ejendomsporteføljen, jf. strategiændring i 2001, er gennemført. 98% af Koncernens ejendomme er beliggende i Storkøbenhavn, og 92% af porteføljen er investeret i kontorejendomme. Jeudans markedsværdi runder DKK 1 mia.

2004

Resultat før kurs- og værdireguleringer runder DKK 100 mio. Jeudans ejendomsinvesteringer runder DKK 4 mia. Jeudans markedsværdi runder DKK 2 mia.

2005

Jeudans ejendomsinvesteringer runder DKK 5 mia. Jeudans markedsværdi runder DKK 3 mia.

2006

Resultat før kurs- og værdireguleringer rundede DKK 150 mio. Jeudans ejendomsinvesteringer rundede DKK 6 mia.

2007

Jeudan køber ejendomme for DKK 1,7 mia. og gennemfører kapitaludvidelser med et samlet provenu på DKK 0,7 mia. Jeudans ejendomsinvesteringer udgør knapt DKK 9 mia.

2009

Jeudan modtager Dagbladet Børsen og NASDAQ OMX Københavns årsrapportpris for bedste årsrapport for regnskabsåret 2008 blandt børsnoterede selskaber uden for OMXC20.

Jeudan køber kontorejendomme for DKK 3,2 mia. og gennemfører kapitaludvidelse på DKK 0,2 mia. Jeudans ejendomsinvesteringer udgør DKK 13 mia.

2010

Jeudan gennemfører kapitaludvidelse på DKK 1,0 mia. Jeudans ejendomsinvesteringer udgør DKK 14 mia.

2011

Københavns store nye madmarked TorvehallerneKBH åbner på Israels Plads. Jeudan er den stolte ejer.

2012

Jeudan køber ejendomme i 2012 for DKK 0,8 mia., hvorefter ejendomsinvesteringerne udgør godt DKK 16 mia. Resultat før kurs- og værdireguleringer bliver DKK 381 mio.

2013

Jeudan køber ejendomme i 2013 for DKK 0,8 mia., hvorefter ejendomsinvesteringerne udgør godt DKK 17 mia. Resultat før kurs- og værdireguleringer bliver DKK 469 mio.

2014

Jeudan køber ejendomme i 2014 for DKK 1,1 mia., hvorefter ejendomsinvesteringerne udgør DKK 19 mia. Resultat før kurs- og værdireguleringer bliver DKK 453 mio.

2015

Jeudan køber ejendomme i 2015 for DKK 0,6 mia., hvorefter ejendomsinvesteringerne udgør godt DKK 20 mia. Resultat før kurs- og værdireguleringer bliver DKK 559 mio.

2016

I samarbejde med Kulturministeriet, Det Kongelige Teater og Realdania åbner Jeudan Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København. Sammen drives Foreningen Ofelia Plads, der har til formål at fremme og understøtte bylivet gennem aktiviteter, drift og udvikling på pladsen. Jeudan køber ejendomme i 2016 for DKK 0,8 mia., hvorefter ejendomsinvesteringerne udgør DKK 21 mia. Resultat før kurs- og værdireguleringer bliver DKK 606 mio.

2017

Jeudan modtager Finansforeningens specialpris, der tildeles et selskab, der har gjort en særlig informationsindsats indenfor et afgrænset område.

Jeudan køber ejendomme i 2017 for DKK 1,8 mia., hvorefter ejendomsinvesteringerne udgør godt DKK 23 mia. Resultat før kurs- og værdireguleringer bliver DKK 609 mio

2020

Som reaktion på et yderst ejendommeligt år, introducerer Jeudan mere fleksible vilkår, sløjfer depositum og opsigelsesvarsel for nye erhvervskunder, og opstiller en række Jeudan-fordele, der skal gøre det nemmere for kunderne at skalere op eller ned.

2021

Jeudan køber den smukke gamle postbygning ved Trianglen Metrostation på Østerbro i København. Her holder post-, tele- og kommunikationsmuseet ENIGMA til, og der igangsættes en stor renovering af bygningen og museet, samt etablering af café, restaurant og pladsen foran museet.


2022

Efter et par turbulente år med uro på alle tænkelige markeder i verden, træder Jeudan ind i 2022 med en af markedets højeste udlejningsprocenter på 98,6.

jeudan organisation

Om Jeudan

Organisationen

Hvordan er organisationsstrukturen i Jeudan? Organisationen i Jeudan er struktureret med fokus på servicering af kunder og tilgængelighed. Læs om vores bestyrelse og dens medlemmer og få et overblik over direktionen, executive committee og ledergruppen.