Gå til hovedindhold

Ejendomme

Vores ejendomme

Gode rammer giver rum til gode idéer. Med respekt, ordentlighed og kærlighed til København.

Ejendommen Bernstorffs Palæ på Bredgade 42 i København K som ejes af Jeudan

Jeudan er en børsnoteret ejendoms- og servicevirksomhed med en stabil ejerkreds, bygget på et solidt fundament af respekt, ordentlighed og kærlighed til København. Vores store passion er de smukke historiske ejendomme, men vi er meget bevidste om, at vi intet er uden de mere end 100.000 mennesker, der hver dag besøger, arbejder, handler eller bor i en af vores ejendomme – vores kunder og vores kunders kunder.

Som ejendomsvirksomhed er der væsentlig forskel på, om man køber ejendomme for blot at sælge dem igen – eller om man køber, vedligeholder, passer på og ejer på lang sigt. Jeudans strategi er soleklar: Vi går efter det langsigtede ejerskab. Og vi ser det som et vigtigt samfundsansvar at være med til at sikre, at vores fælles kulturarv af klassiske og bevaringsværdige bygninger er velholdte og anvendelige langt ind i fremtiden.

En stor del af vores ejendomme er fredede og bevaringsværdige erhvervsejendomme

Ejendommen Bernstorffs Palæ på Bredgade 42 i København K som ejes af Jeudan
Ejendommen Bernstorffs Palæ på Bredgade 42 i København K som ejes af Jeudan

Jeudans ejendomme

Vi råder over mere end 200 ejendomme, primært beliggende i indre København og på Frederiksberg.

Vi er stolte af hver eneste ejendom

Jeudan ejer mere end 200 ejendomme primært beliggende i København og på Frederiksberg. Koncernens ejendomme dækker over ca. en million m2 til en samlet værdi af ca. 26 milliarder DKK. En stor del af vores ejendomme er fredede og bevaringsværdige, og vi er stolte af hver eneste af dem. Fra de smukke tårne, spir og kobbertage til de indvendige plankegulve, dørgreb, radiatorskjulerne og klassiske høje paneler. Vi gør os umage for at værne om vores udlejningsejendomme og de fine detaljer – og vores dygtige håndværkere sørger for, at bygningerne bliver vedligeholdt og istandsat med respekt for både æstetik, kulturbevarelse, funktionalitet og miljø.

Læs mere om vores arbejde i bevaring af København og bliv klogere på, hvad vi mener med samfundsansvar i vores ansvarlighedsrapporter.

Ejendomme med indbygget samfundssind

Jeudan er ejet af to af Danmarks mest traditionsrige og generøse holdingselskaber: William Demant Invest og Chr. Augustinus Fabrikker, som begge, via deres velgørende fonde, støtter en lang række gode formål over hele landet. William Demant Fonden yder især støtte til forskning i audiologi (læren om hørelsen), unges uddannelse, børn og unges trivsel samt kunst og kultur. Og Augustinus Fonden bidrager med et stort almennyttigt arbejde primært indenfor de kulturelle, sociale og forskningsmæssige områder. Hvert år fordeler Jeudans ejere hundredvis af millioner, der har  afgørende betydning for tusinder af mennesker overalt i Danmark.

Er du nysgerrig på, hvad pengene går til, og hvordan, du som kunde hos Jeudan er med til at støtte fondenes gode arbejde, kan du læse mere om Jeudans ejerskab og fonde.

Vi er kommet langt på de 125 år, vi har eksisteret

… og vi kommer til at fortsætte længe endnu med at bidrage til byudviklingen og tilbyde trygge rammer til både erhvervskunder og boligkunder. Vi fortsætter derfor også vores investeringer – primært i kontorejendomme, men også i boliger med den perfekte geografiske placering, i vores p-huse i indre København og i vores bidrag til at udvikle byen og skabe uforglemmelige oplevelser i enestående omgivelser. Det gør vi, fordi vi har København i hjertet og mange ejendomme i hjertet af København, som bidrager til at skabe et skønt bybillede til glæde for både borgere og besøgende. Vi skaber også nye muligheder i byrummet ved at deltage aktivt i etableringen og driften af bymiljøer og faciliteter. Eksempler på dette er vores udvikling og drift af TorvehallerneKBH på Israels Plads, en trecifret millioninvestering i udviklingen af Sankt Annæ Plads og Ofelia Plads, som fremmer og understøtter bylivet på pladsen - og senest forvandlingen af det gamle posthus på Øster Allé til et moderne museum, ENIGMA.

Du kan læse mere om Jeudans strategi og investeringer i vores årsrapporter og blive klogere på de enkelte ejendomme i vores ejendomshistorier.

Connection management på Frydenlund er kunde hos Jeudan

Cases

Vores kunder fortæller

Hos Jeudan sætter vi pris på tilfredse kunder. Og vi sætter en ære i at være kundernes foretrukne samarbejdspartner. Vil du vide mere om, hvordan det er at bo hos os? Så mød nogle af vores kunder her.

Indretning i kontorlejemål i København

Særlige fordele

Få de særlige Jeudan fordele

Når du flytter ind i dit nye kontor hos Jeudan, er vores ambition ikke kun at gøre dig tilfreds med de fysiske rammer. Du kan glæde dig til at blive mødt af vores særlige Jeudan fordele, der på væsentlige punkter er så fordelagtige for dig, at du risikerer aldrig at have lyst til at flytte igen.