Gå til hovedindhold

Ejendomshistorie

Vesterbrogade 9: Biler, brand og bank

Denne smukke bygning bærer på en helt særlig historie

Vesterbrogade-9

Bygget af kongelig bygningsinspektør

Vesterbrogade 9 er opført i 1901 af arkitekt prof. Albert Jensen. Nogen vil måske mene, at stilen nærmere hører Frederiksstaden til. Men Albert Jensen var heller ikke en hr. hvem som helst. Albert Jensen var kongelig bygningsinspektør i årene 1902-1912. Han var en del af historicismen i Danmark og lod sig, sammen med Ferdinand Meldahl og Vilhelm Dahlerup m.fl., inspirere af andre europæiske hovedstæder – deraf tilnavnet "Europæerne". Sammen med Meldahl opførte Albert Jensen bl.a. Marmorkirken, ligesom han også står bag Kongens Nytorv 13-15, bedre kendt som Magasin du Nord.  

Facade Vesterbrogade 9

Danmarks første bil og herrekonfektion 

Med stor sandsynlighed blev bygningen opført med henblik på bolig i forhus og erhverv i baghus, men hurtigt blev hele bygningen omdannet til erhverv. Den store nybyggede ejendom på Vesterbrogade 9 lagde som det første lokaler til Danmarks første automobilforretning.  

Efter Løjtnant G. H. Jørgensen havde været i udlandet og studeret det dengang nye befordringsmiddel - automobilen, etablerede han forretningen på Vesterbrogade og modtog her også første bil til Danmark i januar 1902.  

Bilen blev leveret sammen med en tysk instruktør, der skulle oplære en dansker i ”kunsten at føre en automobil”. Således blev Schmitto, virksomhedens tekniske leder, udlært bilist efter en køretur tur/retur til Damhussøen – hvor han førte bilen på hjemvejen.  

I 1904 overtog stålvirksomheden V.  Løwner lokalerne. Mens bygningen i 1913 blev købt og overtaget af herrekonfektionsfabrik og grossererfirma Julius Tafdrup. Det var i den forbindelse, at bygningen blev bygget sammen med Reventlowsgade 8.  

Julius Tafdrup var vokset stødt siden sin grundlæggelse i 1889, og da fabrikken flyttede til Vesterbrogade beskæftigede den 410 arbejdere og 75 funktionærer og producerede årligt 50.000 habitter og 75.000 par benklæder. Alt til en samlet værdi af 4 mio. Men alt blev ikke medgang for konfektionsfabrikken. 

Sabotage mod systuen

I det illegale blad INFORMATION Nr.411. 16. februar 1945 kan man læse:

… Uniformerne blev ødelagt. Ved 3 vellykkede Sabotagehandlinger har Frihedskæmperne sat et stort Værnemagerfirma ud af Funktion, fjernet 30 Elektromotorer på en Maskinfabrik og i et mindre Skrædderfirma ødelagt hele Produktionen af Uniformsgenstande.

Brand efter sabotage mod Julius Tafdrup
Sabotage mod Vesterbrogade 9

Sabotage mod systuen

Midt februar 1945 havde bevæbnede mænd skaffet sig adgang til fabrikken, hvor de med hammere og koben ødelagde 120 symaskiner. Grunden var, at der på Tafdrups fabrik blev syet uniformer for værnemagten, og således blev 500 tyske uniformer ødelagt under aktionen.

Men det var ikke første gang virksomheden var mål for modstandsgruppen. Allerede i 1942 havde modstandsgruppen BOPA været i gang med tændstikkerne, da de startede en brand så omfattende, at systuen efterfølgende blev tilkendt en erstatning på 137.000 kroner.

Jyske Banks domicil

Efter tøjproduktion beretter byggesagsarkiverne om restauration på adressen, og i 1975 efter en kraftig renovering flyttede det daværende Finansbanken ind. I 1980 blev banken opkøbt af Jyske Bank, som har ejet ejendommen og haft hovedsæde på adressen, indtil Jeudan i 2017 købte ejendommen. Jyske Bank har indtil 2025 fortsat sine aktiviteter i ejendommen, men ved Jyske Banks udflytningen igangsatte Jeudan en større renovering af ejendommen, som forventes at stå færdig i 2026. 

Vesterbrogade - fra landevej til livlig hovedåre 

Historien om Vesterbrogade er også historien om Københavns udvidelse. Det er historien om voldene, der faldt sammen med ideen om, at alt kunne bygges indenfor voldene. 

Vesterbrogade begyndte som en landevej uden for Københavns volde, men blev med tiden en livlig og broget bydel. Allerede i 1700-tallet lå der huse langs vejen, og området blev hjemsted for rebslagerier, slagtehuse og værtshuse. Slagtehuset, opført i 1583, tiltrak mange bønder med dyr, og skabte liv og handel, og de mange tilrejsende skabte grundlag for en del kroer og værtshuse, og efterhånden blev Vesterbrogade en reel forlystelsesgade.  

I 1800-tallet blev gaden således kendt for sine forlystelser; ølpavilloner som Thors Hal, dansesale som Valkyrien, og endda for en kort periode et akvarium. Her lå også Vesterbro Morskabsteater og senere Det Ny Teater.  

Med tiden fik Vesterbrogade etagebyggeri af lidt højere standard end i sidegaderne og de øvrige gader på Vesterbro – heriblandt Vesterbrogade 9. 

udlejningsejendom på store strandstræde i københavn k

Ejendomme

Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?

Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.