Gå til hovedindhold

Betingelser for henvisningsbonus i Jeudans kontorfællesskaber

Her kan du læse om hvilke betingelser, der er gældende, hvis du som kunde i Jeudans kontorfællesskab henviser en ny kunde til os, og kunden flytter ind i et af vores kontorfællesskaber.

Jeudan kontorfællesskab Bredgade 45

Betingelser for henvisningsbonus

1. Deltagelse og gyldig henvisning

1.1. Programmet gælder alene for eksisterende kunder i udlejers kontorfællesskaber.

1.2 En henvisning er alene gyldig, hvis den henviste virksomhed er en ny potentiel kunde for udlejer og ikke allerede er (i) registreret som kundeemne, (ii) i dialog med udlejer eller (iii) tidligere henvist af en anden deltager.

1.3 Henvisningen skal registreres hos udlejer, før eller senest samtidig med den henviste virksomheds første kontakt med udlejer.

1.4 Hvis flere deltagere henviser samme virksomhed, tilfalder en eventuel bonus den kunde, hvis henvisning først er registret som udlejer.

1.5 Henvisninger til egen virksomhed, koncernforbundne virksomheder, nærtstående virksomheder eller virksomheder med samme reelle ejer udløser ikke bonus, medmindre udlejer skriftligt har godkendt dette på forhånd.

2. Optjening og aktivering

2.1 Bonussen anses for optjent og aktiveres først, når den henviste kunde (i) har underskrevet en bindende lejeaftale og (ii) er tiltrådt lejemålet (indflyttet eller påbegyndt første betalingsmåned).

2.2 Såfremt der ikke er ledig kapacitet på den ønskede lokation, og den henviste kunde ikke accepterer et alternativ, bortfalder retten til bonus.

2.3 Den henviste kunde er alene underlagt de til enhver tid gældende standardvilkår, herunder opsigelsesvilkår.

3. Antal bonusser

3.1 Der gælder ingen øvre grænse for antallet af gyldige henvisninger.

4. Bonusydelse

4.1 Bonussen svarer til værdien af den henviste kundes husleje for en måned og ydes som enten:

a) Huslejerabat eller

b) Gratis serviceydelser i kaffebaren og/eller mødelokaleleje med forplejning

4.2 Bonussen kan ikke udbetales kontant og bortfalder ved fraflytning.

5. Anvendelse og gyldighed

5.1 Huslejerabat

5.1.1 Modregnes i førstkommende husleje. Eventuelt overskydende beløb overføres til efterfølgende måned(er), indtil opbrugt.

5.1.2 Bonussen bortfalder ved fraflytning.

5.2 Serviceydelser

5.2.1 Kan anvendes i alle udlejers kontorfællesskaber. Beløbet skal anvendes senest 3 måneder fra den 1. i måneden efter den henviste kundes indflytning. Uudnyttet kredit bortfalder herefter.

5.2.2 Der er et maximumsbeløb på kr. 10.000 ekskl. moms ved serviceydelser.

5.2.3 Uudnyttede beløb bortfalder efter tre måneder.

6. Begrænsninger

6.1 Bonussen tilfalder den henvisende virksomhed og kan ikke overdrages, videresælges eller anvendes af andre virksomheder eller konsulenter med selvstændigt CVR-nummer.

6.2 Bonussen registreres i receptionerne til internt brug i fælles bonusoversigt.

7. Moms, skat og afgifter

7.1 Alle beløb er angivet ekskl. moms.

7.2 Den henvisende virksomhed er selv ansvarlig for den regnskabs- og skattemæssige behandling af modtagne bonusser.

8. Ikrafttrædelse og varighed

8.1 Kampagnen træder i kraft den 1. juli 2026, og bonussen gælder alene for henvisninger foretaget efter kampagnens ikrafttræden og ydes ikke med tilbagevirkende kraft.

9. Ændringer

9.1 Udlejer forbeholder sig retten til at ændre eller ophøre ordningen med fremadrettet virkning. Optjente bonusser påvirkes ikke heraf.

10. Lovvalg og værneting

10.1 Programmet og eventuelle tvister i tilknytning hertil er underlagt dansk ret.

10.2 Tvister afgøres ved de danske domstole, medmindre parterne aftaler andet skriftligt.

Kontakt os, og få en gratis prøvedag

Vil du have en gratis prøvedag i et af vores kontorfællesskaber, bestille en fremvisning eller stille et spørgsmål? Skriv herunder, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Det er helt uforpligtende.

Du kan også ringe til os på

7010 6070
to jeudan medarbejdere står foran port i jeudans ejendom på bredgade