Gå til hovedindhold

Ejendomshistorie

Gammel Strand 40

Du har måske besøgt Tivoli, læst om uddelingen af den årlige Cavlingpris eller gået rundt om juletræet til Højt fra træets grønne top? Men kan du gætte, hvad de tre ting har til fælles? Jo, mændene bag har alle boet i Gammel Strand 40.

gammel strand

Prominente beboere på Gammel Strand 40

Tivolis grundlægger Georg Carstensen boede fra 1843-1845 i Gammel Strand 40. Besøger du ejendommen, kan du over hovedindgangen se en mindeplatte, som forestiller Tivolis første store hovedindgang - til ære for grundlæggeren af en af Københavns mest besøgte attraktioner.  

Journalist og forfatter Henrik Cavling havde i 1890 bolig i stueetagen. Udover sit erhverv som journalist og sit forfatterskab, var Cavling desuden stifter af Dansk Journalistforbund. I anledning af forbundets 40-års fødselsdag 18. december 1944, blev den prestigefyldte danske pris, Cavlingprisen, oprettet. Til ære og minde om forbundets stifter.

En Gammel Strand. Med en lang historie.

Forfatter og telegrafdirektør Peter Faber boede i 1850-1853 her på adressen. Faber har blandt andet skrevet sangene Sikken voldsom trængsel og alarm, Højt Fra træets grønne top og den muntre vise Dengang jeg drog afsted.
Sidstnævnte blev udsendt til de danske soldater under Treårskrigen i 1848-1850. Den muntre vise forenede danskerne på tværs af samfundsklasser, men da Danmark tabte slaget om Slesvig, Holsten og Lauenborg i 1864 vendte vinden, og visen blev forbundet med smerte og tab.  

Arkivfoto Gammel Strand 1861 – 1871

Duften af friskfanget fisk og byliv

Gammel Strand er i dag særlig kendt for fiskerkonerne, som indtil 1959 solgte fisk i gaden. Fiskerkonerne gik desuden under navnet Skovserkonerne, da en stor del af dem kom fra fiskerlejet Skovshoved.

Siden størstedelen af fiskerkonerne forlod gaden til fordel for det nye fisketorv i Sydhavnen, har Gammel Strands handelsliv ændret sig betydeligt. I dag prydes den historiske gade af populære og smagfulde restauranter, Kunstforeningen Gl. Strand og besøgende fra nær og fjern.  

udlejningsejendom på store strandstræde i københavn k

Ejendomme

Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?

Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.