Da Københavns frihavn blev anlagt i slutningen af 1800-tallet, blev bygningen på adressen Dampfærgevej 2 opført som havnens elektriske centralstation. Københavns Frihavn var den første frihavn i verden, som udelukkende dækkede sit mekaniske energibehov med elektricitet, og det var derfor en aldeles vigtig funktion bygningen skulle rumme.
Ønsket om en Frihavn i København
Både i 1700-tallet og i 1800-tallet var der flere planer om at oprette en frihavn i København, dvs. et område i havnen, hvor varer kunne overføres uden toldbehandling. Da Tyskland i 1880’erne anlagde Kielerkanalen, frygtede man, at en stor del af trafikken til og fra Østersøen ville gå den vej i stedet for gennem København. Derfor iværksatte man anlægget af en frihavn nord for Kastellet.
Man gik i gang med at anlægge Københavns frihavn i 1891, og havnen blev indviet i 1894. Frihavnen blev fra starten af drevet af det privatejede Københavns Frihavns Aktieselskab. Frihavnens bestyrelse valgte at opføre sit eget elektricitetsværk frem for at lade Københavns Kommune levere strømmen fra elektricitetsværket i Gothersgade, som åbnede i 1892. Tilvejebringelsen såvel som driften af stationen blev overladt til Allgemeine Elektrizitäts Gesellschaft (AEG) i Berlin.
Efterspørgsel i frihavnen
Allerede i 1899 måtte den Elektriske Centralstation udvides som følge af øget efterspørgsel i Frihavnen. Bygningen fik yderligere to fag mod nord og derudover blev den særprægede polygone tilbygning mod syd også tilføjet. Elektricitetsdriften ophørte i 1939, da Frihavnen blev koblet til Københavns Belysningsvæsen, hvorefter bygningen ændrede funktion til pakhus.
En industribygning - og dog en arkitektonisk perle
Bygningen blev opført i 1894 efter tegning af arkitekt Vilhelm Dahlerup, som udover at have tegnet flere af frihavnens andre bygninger også har tegnet bl.a. Statens Museum for Kunst, Det Kongelige Teater og Ny Carlsberg Glyptotek. Bygningens udformning var ikke Dahlerups værk alene, men derimod resultatet af et tæt samarbejde med ingeniør C. Agerskov. Agerskov har formentlig haft betydelig indflydelse på bygningens plandisposition og bygningskroppens udformning. Dahlerups indsats har i så fald været at tilpasse de enkelte krav til arkitekturen samt ikke mindst at skabe facadernes udtryk. Den to etager høje del af bygningen har med sin kvadratiske grundplan og sit lavt rejste pyramidetag næsten pavillonkarakter. Af en industribygning at være har den en lethed, som understreges af den løftede lanterne med udsigtsvinduer hele vejen rundt.
René Schrøder Christensen, Gitte Haastrup, Henrik Harnow, Ellen Warring og Susanne Mikkelsen. (2007). Industrisamfundets erhvervshavne 1840-1970: Forundersøgelse, Kulturarvsstyrelsen og Odense Bys Museer. slks.dk.
Sag: Frihavnens Elektriske Centralstation. Fredede og bevaringsværdige bygninger. Lokaliseret den 8.september 2021 på https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=3100174
Københavns Frihavn. Kend København. Lokaliseret den 13.9.2021 på www.hovedstadshistorie.dk
Nordhavn - før og nu. BY&HAVN. Lokaliseret den 13.9.2021 på https://byoghavn.dk/nordhavn/nordhavn-foer-og-nu/
Københavns Frihavn, 1919. Fotograf: Johannes J. Danielsen, Københavns Museum
Københavns Frihavn, ukendt årstal. Fotograf: Carl Emanuel Aagaard, Københavns Museum
Københavns Frihavn, 1923. Fotograf: Peter Elfelt, Københavns Museum
Læs mere om historiske bygninger ved havn, sø og strand
Ejendomme
Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?
Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.