Pilestræde 41-45

Hvor englene basker med vingerne

I løbet af 1600-tallet blev bebyggelsen i Pilestræde tættere, og i løbet af 1700-tallet kom flere af de ejendomme, vi kender fra gaden i dag, bl.a. Pilestræde 41-45.

Økonom og politiker Kjeld Philip er vokset op i Pilestræde, nærmere bestemt i ejendommen Pilestræde 41. Gaden må have sat sine klare spor i hans erindring, for han har skrevet en hel bog om sin barndom i Pilestræde. I bogen ”Dengang i Pilestræde” beskriver han ejendommen Pilestræde 41 på følgende måde:

”Mellem Kronprinsessegade og Klareboderne ligger der i Pilestræde otte næsten ens huse – alle ildebrandshuse. Omtrent i midten ligger nr. 41. I mine øjne var det lidt finere end de andre. Ingen af de andre var nemlig udstyret med relieffer. Det var derimod vores. Over anden salen basker to engle med vingerne og neden under sidder hovedet af en underskøn kvinde. Det hele er rammet ind, så ingen kan være i tvivl om, at anden og tredje salen er noget særligt – og dér boede vi”.

Om man vil give Kjeld Philip ret i, at lige præcis den lejlighed, han boede i, er noget særligt, det må være op til den enkelte at bedømme. Men man må alt andet lige give ham ret i, at ejendommens relieffer skiller sig ud og tilfører hele husrækken et særligt dekorativt element.

Kjeld Philips erindringsbog

I citatet fra Kjeld Philips erindringsbog nævner han, at ejendommene Pilestræde 41-45 er såkaldte ”ildebrandshuse”. Betegnelsen ”ildebrandshus” bruger man om en slags typehus, som blev påbudt efter Københavns brand i 1728

Forskånet for flammerne

De standardtegninger, man havde udviklet efter branden i 1728, blev derefter opdateret efter branden i 1795 sammen med nye krav. Men faktisk blev hverken Pilestræde eller kvarteret omkring særlig hårdt ramt af de to bybrande. Pilestrædes strækning mellem Østergade og Sværtegade blev fuldstændig skånet for flammernes hærgen i både 1728 og i 1795. Men selvom husene ikke blev opført på baggrund af, at de forrige var brændt ned, kan man alligevel godt kalde dem ”ildebrandhuse”, da de formentlig er opført med stærk inspiration fra denne hustype.

Pilestrædes strækning mellem Østergade og Sværtegade blev fuldstændig skånet for flammernes hærgen i både 1728 og i 1795

Det må betragtes som et mirakel, at i Pilestræde i så høj grad blev skånet for bybrandene. Det betød dog også, at tilpasningen til tidens nye boligkrav gik væsentligt langsommere i Pilestræde end i det nedbrændte bydele. Derfor har der i Pilestræde været en iøjnefaldende vekselvirkning mellem gamle og nye huse.

En integreret del af husrækken

Pilestræde 41-45 opleves i dag som en samlet ejendom, og den ligger som en integreret del af hele husrækken på Pilestrædes sydside. Ejendommen består af tre forhuse og hermed sammenbyggede sidehuse samt to baghuse.

Pilestræde 41-45 blev opført af Johan Peter Boye Junge i 1784-1786.  Han havde stået i lære hos sin onkel Johan Boye Junge, der var hoftømrermester og ophavsmand til blandt andet spiret til Petri Kirken. Den unge Boye Junge udarbejdede som tømrermester et forslag til anlæg og bebyggelse af Kronprinsensgade, efter at han havde købt en stor gård i Købmagergade. Boye Junge fik revet gården ned og lagde den nye Kronprinsensgade tværs hen over grunden, så den forbandt Købmagergade med Pilestræde. Johan Peter Boye Junge har derudover bl.a. opført hele vestsiden af Pilestræde mellem Kronprinsensgade og Klareboderne, hvorfor denne strækning fremstår særdeles helstøbt.

Ejendomshistorier

Jeudans ejendomme i København

Kunne du tænke dig at blive klogere på historien bag nogle af Københavns ejendomme?

Læs historierne

Ejendomme

Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?

Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.

Søg efter lejemål