Gå til hovedindhold

Ansvarlighed

Vores elbil er sort. Tanken er grøn.

Vi har en ambition. I 2025 skal 90% af vores firmabiler være eldrevne. Men hvordan formår vi det?

bagsiden af en jeudan el-bil

"Jeudan værner om hovedstadens luftkvalitet og støjniveau. Derfor vil der fremadrettet blive sat yderligere ind for at fremme brugen af elbiler ved etablering af el-ladestandere i Jeudans p-huse og ved de af Jeudans ejendomme, hvor det er muligt.” Sådan lyder det i Jeudans ansvarlighedsrapport fra 2020. Jeudans biladministrator, Morten Sell Eskildsen, fortæller om omstillingen til el.

Hvilke elbiler har vi i dag?

”Vi har lidt forskelligt. Vi har fem Citroën’er af modellen Jumpy, 16 Renault Kangoo, som er en kassevogn og er lidt mindre end Citroën’erne, fem puljebiler og en enkelt ved siden af, som er en Renault Zoe, og så har vi to fra Volkswagen. Så det render alligevel op i næsten 30 elbiler, ud af 103. Det er en andel på 30%.”

I Jeudan stræber vi efter, at 90% af vores firmabiler er eldrevne i 2025.

Hvorfor har vi dem, vi har?

”Elbiler er i stor udvikling i øjeblikket, og da de første elbiler blev købt, var det de biler, der var på markedet. På det tidspunkt var det Renault Kangoo, vi valgte at købe i 2019. De var det bedste på daværende tidspunkt. Men det sidste års tid er vi rykket over til Citroën Jumpy, de store kassevogne, som har en anden størrelse og batterilængde, og derfor også kan klare nogle større opgaver.”

Er vi i gang med at udskifte vores benzinbiler her i Jeudan, fordi det er oppe i tiden?

”Klima er oppe i tiden nu. Det kan vi ikke komme udenom. Så har vi også vores ESG-mål her i virksomheden, som vi også skal leve op til. Det er en rejse at komme dertil. Vi har her startet ud med det, som teknologien kan. Vi har også en aldrende flåde, så der kommer også et naturligt skifte i den kommende periode.”

Bil i jeudan

Er det billigere at have elbiler?

"Ja, teknisk set er de. På nuværende tidspunkt holder elbiler gratis på offentlige parkeringspladser i København, og så har brændstofbiler flere sliddele. Der er mere olie i dem, hvor en elbil teknisk set bare har et batteri, en generator og så de her små elmo-torer, der drejer hjulene. Så der er mindre mekanik bag. Det er også nemmere at reparere dem.”

Hvilken betydning har det, at vi stræber efter, at 90% af firmabilerne er eldrevne? Hvilket signal sender det også til omverdenen?”

"Hvis 90% af vores flåde bliver skiftet, så er det næsten 90 biler ud af de 100, som vi har. Vi får herved en ret unik mulighed for at vise, at en stor del af vores totalflåde er el. Det betyder meget både PR-mæssigt, men også i forhold til vores egen ESG-målsætning og bidrag til en mere klimavenlig by. Og så vil det jo også give os en stor besparelse på CO2’en på brændstof, hvilket jeg synes er rigtig godt. Det er jo det, vi skal på sigt.”

Jeudan vil gerne passe på byen og miljøet omkring den, hvorfor ikke udskifte alle biler til cykler i stedet?”

"Det er et ønske her i Jeudan at konvertere til cykler så meget som muligt. Så cyklerne er helt klart en prioritering. Der er dog også mange ting, som du ikke kan have på en cykel. For eksempel mødte jeg en forleden, der skulle sætte de her nedløbsrør op, som er 2-3 meter lange, og sådan nogle materialer er svære at have på en cykel. Det gør jo, at der er begrænsninger med cyklerne. Vores elektrikere arbejder med flere kilo tunge ledninger, som også er svære at have på en cykel. Her er en bil bare nemmere. Men så vidt muligt vil vi gerne benytte cyklerne. Det er nemt og dejligt at komme rundt på cykel i byen."

Hvor mange cykler har vi egentlig?”

"Jeg vil vove at påstå, at vi er blandt top fem virksomheder i Danmark, der har flest håndværkere, der kommer rundt på cykel. Vi har 41 Christianiacykler med boks og 18 almindelige budcykler. Så vi er næsten oppe på 60 cykler til håndværkere. Derfor tror jeg heller ikke, der er nogen, der lige overhaler os med det samme. Så vi er godt på vej."

jeudan håndværker på cykel

Men hvorfor er det så 90% af vores biler, der skal være eldrevne – hvorfor ikke 100%?

"Der vil altid være opgaver, som ikke kan løses, fordi udstyret kræver en bil. Teknologien udvikler sig hastigt, men lige i dag, er vi der ikke. Vi har fx vores kære grafittibiler, som har et stort anlæg bagi, og det anlæg skal kunne transporteres rundt og benyttes. Her har elbiler bare en anden begrænsning, når det kommer til vægt. Jo mere vægt, jo mindre rækkevidde har du. Personligt tror jeg dog på, at vi om nogle år vil være tæt på at være der, hvor vi teknisk set godt kunne. Den første el varevogn, der fx kom til landet kunne køre 120 kilometer på en fuld opladning. I dag snakker vi 4-500 kilometer. Så der kan ske meget."

Plantevæg i Jeudan ejendom på Østerbro

Ansvarlighed

Ansvarlighed

Vi værner om en klimavenlig by. Vi værner om byens historie. Vi værner om byens udvikling. Tankerne er grønne, og vi gør en dyd ud af bæredygtig renovering.