Gå til hovedindhold

Ansvarlighed

Nyt udsyn til fremsynet bygning

118 vinduer restaureret i Berlingske Karré.

Peter fra Jeudan på Gammel Mønt

I sensommeren 2023 rejste der sig et stort stillads fra fortov til kvist i indre København. På hjørnet af Antonigade og Gammel Mønt blev halvdelen af den smukke Berlingske Karré nemlig dækket til, så Jeudans håndværkere kunne komme til. Her skulle 118 sprossede vinduer og seks altaner restaureres, og der blev etableret stillads med ladetårn, platform og støvsluser.

Respekt for den originale arkitektur

Når Jeudan restaurerer og vedligeholder de historiske ejendomme, er der altid fokus på at bevare sjæl og historie. Det er vigtigt for Jeudan at respektere den originale æstetik, arkitektur og de smukke ejendomme. At det også er langt mere klimavenligt at restaurere, fremfor at udskifte med nyt, er naturligvis ikke uvæsentligt. Projektleder hos Jeudan Peter Engberg Madsen fortæller:

Når vi har med vinduer at gøre fra den tid, så er det højkvalitetsvinduer. Der blev brugt kernetræ, som er spejlskåret. I dag har vi ikke kernetræet, men må med andre midler restaurere på bedste vis.

Med høvl og støvsluse

I løbet af projektet blev 118 vinduer i karréen restaureret, herunder også kvistvinduer og altandøre. Jeudans tømrere gik alle vinduer igennem, høvlede dem til, udlusede råd og gennemgik beslag og hængsler. Herefter gik malerne i gang og gav vinduerne det sidste løft. Alt blev restaureret på stedet, så håndværkerne stod på særlige platforme i stilladserne og krattede maling af med værnemidler, værktøj og støvsluser, og gav vinduerne nyt liv. Hvis nogle af de små glasruder var revnet, blev de udskiftet, og nu, hvor stilladset var oppe, blev der også lavet facaderens og småreparationer i murværk og altanbunde, hvor det trængte.

Gammel Mønt 5
Gammel Mønt 5

100 år er ingen alder

Ejendommen og vinduerne er fra 1910. Det var en tid, hvor der blev produceret produkter med lang levetid, og fordi vinduerne er i kernetræ af virkelig god kvalitet, har de mange år tilbage endnu. Hvad der var kvalitet dengang, er med andre ord også kvalitet nu.

På denne opgave havde håndværkerne bl.a. den udfordring, at vinduerne på 2. og 3. sal åbnede indad. Og at der inden for disse vinduer var blevet efteretableret forsatsrammer. Så vinduerne hverken kunne åbnes særligt meget eller afmonteres.

Godt for æstetikken. Godt for miljøet

Det er vigtigt for Jeudan at genanvende så mange materialer som overhovedet muligt, og der bliver hvert år gennemført mange renoveringsprojekter som dette.

Ved at genanvende de eksisterende vinduer bevares bygningens oprindelige udtryk, samtidig bliver byggeaffaldet fra arbejdspladsen minimeret, og CO2-udledninger i forbindelse med produktionen af nye vinduer bliver helt elimineret. Restaurering kræver en anden proces, end når der skiftes til nyt, men det er fordelagtigt, når det samtidigt er en mere klimavenlig løsning.

Gammel Mønt, 1910, 	Københavns Museum
Gammel Mønt nyere tid

En vigtig adresse

Ejendommen blev oprindeligt opført af Kvindelig Læseforening, som havde til formål at lette kvinders adgang til aktuel litteratur, dagblade og magasiner. Kilde: Wikipedia.

håndværker maler stuk i loftet i en jeudan ejendom

Ansvarlighed

Vores grønne historier

Vi bidrager til den grønne udvikling i vores allesammens København. Undersøgelser viser, at de negative klima- og miljømæssige effekter ved at rive ned og opføre nyt af samme størrelse er 45-55 % større i CO2 -regnskabet, end hvis der er i stedet gennemføres en markant renovering af ejendommen.