Fra lukket og lidt hemmeligt – til åbent og mangfoldigt
Siden Kommunehospitalet lukkede i 1999, har Københavns Universitet hørt til i bygningerne, og området har derfor været lukket for den almene befolkning. Jeudan har ejet matriklen siden 2004 og ønsker nu at åbne området og skabe et bykvarter, hvor de historiske rammer smelter sammen med det centrale København.
Københavns Universitet og de mange studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har passet godt på arealerne igennem deres lejetid og nydt at være midt i byen – og alligevel helt for sig selv. Med KU's hel- eller delvise opsigelse af det 49.000 m2 store lejemål forude, får vi nu mulighed for at invitere endnu flere ind i haverne, så alle kan få glæde af det smukke anlæg på Øster Farimagsgade.
10 hurtige om planerne
Et mangfoldigt udbud med noget for alle Visionen for Farimagshaverne er at skabe et bredt og varieret kvarter med både kontorer, bolig, butikker, restauranter, fællesskaber, markeder, kaffe og håndværksfag. Et område, som både kan være til glæde for de nærmeste naboer, københavnerne generelt, besøgende og turister, og som samtidig er trygt og rart for beboerne, som kan rumme både studerende, børnefamilier og pensionister.
Haverne åbnes op, så byen lukkes ind Kommunehospitalets mange haver og gårdrum er en tydelig markering af, hvordan synet på sygdom og sundhed ændrede sig i løbet af 1800-tallet. Her forstod man, at frisk luft og sollys også var en del af patienternes behandling, og arkitektonisk fravalgte man de lange mørke korridorer med stuer til hver side, for i stedet at etablere stuerne ud mod haverne, så patienterne fik fri udsigt over de grønne arealer.
Kulturarv fra øverste hylde I Jeudan betragter vi Kommunehospitalet som en af de fineste kronjuveler i samlingen. Overalt i det store anlæg pibler det frem med smukke detaljer, gennemtænkte løsninger og en imponerende håndværksmæssig udførelse. Vi kommer til at gå meget respektfuldt til værks i videreudviklingen og bevaringen af Christian Hansens smukke Kommunehospital, og vi ser det som et vigtigt samfundsansvar – og en stor ære – at være med til at bevare denne fælles kulturarv.
Ambitionen er at bevare det bedste fra historien, tilføre nyt liv og skabe et åbent grønt byområde, der kan holde i generationer.
Danmarks største fredning Størstedelen af områdets bygninger er fredede, og dermed følger en række begrænsninger for ændret anvendelse og muligheder for ombygning. Jeudan har undersøgt, om der findes andre interessenter eller potentielle kunder til anlægget indenfor den nuværende lokalplan, men qua bygningernes størrelse er det urealistisk, at en undervisningsinstitution af KU’s format vil kunne overtage og en tilbageførsel til hospital er heller ikke mulig. Derfor bliver en ny lokalplan sendt i høring i sommeren 2026.
Tæt samarbejde med Styrelse og Kommune Forud for den lokalplan, der nu sendes i høring, ligger en lang periode med analyser og undersøgelser og et tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og Københavns Kommune. I stedet for at præsentere et færdigt projekt, som normalt er praksis, valgte Jeudan en åben og undersøgende tilgang i samarbejde med disse centrale aktører og med visionær sparring fra en fremtidsforsker. Den brede faglighed og grundigheden i processen har været afgørende for projektets kvalitet. Den tætte og tillidsfulde dialog med Slots- og Kulturstyrelsen og Københavns Kommune har styrket projektet yderligere.
Boliger til flere generationer Planerne for området åbner også for, at Jeudan kan etablere en række nye boliger i Farimagshaverne. Boligenhederne består af familieboliger, fællesskabsboliger, kollegieboliger og forskerboliger (servicerede hotellejligheder). Med projektet har vi tilstræbt maksimal udnyttelse af området og de eksisterende rammer ift. gældende regler for støj og belysning samt ejendommens fredning. En udvikling, der også er sket i tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen.
Boliger til forskere på længere ophold Det, der i lokalplansforstand tolkes som ’hotelbyggeri’ er en vision om at opføre forskerboliger. Der er tale om en række servicerede og møblerede boliger, som skal spille sammen med de fremtidige aktiviteter på Københavns Universitets 'Innovation District Copenhagen' (IDC). Og boligerne vil skulle huse forskere på længerevarende ophold, herunder familier, der i tilknytning til aktiviteter på IDC har behov for midlertidig bolig.
Et aktivt, trygt og mangfoldigt byliv Farimagshaverne skal være et område, der er trygt på alle tider af døgnet. Derfor arbejdes der med en blanding af funktioner – kontorer, butikker, kultur, sundhedstilbud samt caféer og restauranter – som tilsammen skaber liv og aktivitet fra morgen til aften.
Kontorer med eller uden fællesskab En del af de fredede arealer vil blive omlagt til kontorer. Her vil små og mellemstore virksomheder kunne flytte ind i et stykke dansk kulturhistorie og f.eks. have mødelokale i en tidligere hospitalsstue, spise frokost i en gammel vagtstue eller tage 1:1-samtalen på en bænk i haverne. Kontorerne vil være både traditionelt servicerede kontorer og kontorfællesskaber, så der bliver en god blanding af nystartede og veletablerede virksomheder.
En hovedstad med historie, liv og udvikling Jeudan arbejder målrettet for at gøre København til en endnu mere attraktiv hovedstad, til glæde for både borgerne og byens besøgende. Derfor involverer vi os jævnligt i aktiviteter, der er med til at skabe liv, rum og oplevelser. Det kan f.eks. opleves på Ofelia Plads, i TorvehallerneKBH, på Sankt Annæ Plads – og, om alt går vel med den kommende høring, også i Farimagshaverne.
Det var de 10 korte om de foreløbige planer for Farimagshaverne. Herunder kan du dykke ned i flere historiske detaljer i 3 mini-artikler om det imponerende anlæg på Øster Farimagsgade.
Artikel
Det store hospital – udenfor byen
Efter den voldsomme koleraepidemi i 1853 besluttede kommunalbestyrelsen i København i 1855 at opføre et stort og moderne hospital til hovedstadens borgere. Hospitalet skulle rumme 800 patienter på én gang. Det krævede plads, og man byggede derfor på Sortedams Agrene ved Sortedamssøen – som dengang lå et godt stykke udenfor byen.
Til at tegne det nye, moderne Kommunehospital valgte man arkitekt, Kgl. Bygningsinspektør og professor ved Kunstakademiet Christian Hansen. Den centrale del af Kommunehospitalet blev opført fra 1859-63, og det var et enormt og opsigtsvækkende byggeri.
I drift var Kommunehospitalet et fremsynet hospital, præget af internationale videnskabelige idealer. Her afprøvede man i årtier ny viden inden for insulinbehandling, kirurgiske indgreb, psykiatrisk diagnostik og undersøgelser af hjertets kranspulsårer. Hospitalet var også det første herhjemme, hvor man indrettede en patologisk afdeling, en øjenafdeling, en brandsårsafdeling og en røntgenafdeling.
"Byggeriet var enormt og opsigtsvækkende og af samme mål og monumentale vægt som Amalienborg-anlægget, Kastellet og Slotsholmen", står der bl.a. i Slots- og Kulturstyrelsens begrundelse for fredningen, som blev indledt i 1959.
Artikel
Græsk-byzantinsk stil til folket
Kommunehospitalet er et af arkitekt Christian Hansens hovedværker. Efter flere års ophold i Grækenland, hvor han bl.a. deltog i udgravningen af Akropolis i Athen og senere tegnede Athens nye universitet, introducerede han den græsk-byzantinske stil i den danske historicisme.
Kommunehospitalet er anlagt som et spejlsymmetrisk anlæg med en fremhævet midtersektion med en kobberklædt kuppel over et smukt kirkerum. Bygningerne er inspireret af byzantinsk stil med rundbuer over vindues- og portåbninger og horisontale striber i muren. Den oprindelige idé om et lyst og luftigt hospitalsanlæg med små grønne haver, følger både stilistisk og materialemæssigt loyalt Christian Hansens byzantinsk inspirerede rundbuestil, samtidig med at de indvendigt rummer væsentlige kulturhistoriske og arkitektonisk træk.
Kommunehospitalet er tegnet af Christian Hansen (1803-1883). Under Byen Arkitekter har tegnet auditoriet fra 2006, mens Erik Møller Arkitekter har tegnet tilbygningen fra 2013.
Artikel
Farimaks eller Far i mag?
Vidste du, at det langt de fleste af os – inklusive stemmen i din GPS – i dag udtaler [Farimaksgade], faktisk startede som [Far i maagh]?
Kommunehospitalet ligger mellem Søerne og Københavns ældste omfartsvej. Vejen løb uden for voldene og forbandt Vesterport, Nørreport og Østerport. Den blev kaldt “Far i mag”, senere Farimagsvej, nu Vester, Nørre og Øster Farimagsgade.
Vejen blev brugt til rolige spadsere- og køreture i det åbne terræn, og derfor foregik det hele i et mageligt og roligt tempo, far i mag = bevæg dig roligt. Andre kilder peger på, at vejen var så hullet og bumlet, at langsomt tempo simpelthen var den eneste mulighed. Bl.a. citeres en Johan Behrend i 1839: “… den Kørende hjemsøges af adskillige ubehagelige Popostød”.
En fin (vandre)historie peger dog også på, at det var selveste Kong Chr. 4., der var ophavsmanden. En bonde kom kørende på vejen, og blev mødt af Chr. 4., der kørte mod ensretningen. Det lod bonden sig ikke mærke af, så Kongen fik sin kusk til at køre ud i rabatten, mens han hilste den vrangvillige bonde med et generøst: "Far i mag, min gode mand!" (Frit oversat til nudansk: ”Tag det roligt, min ven, tag det roligt”.)
Om Jeudan
Ejerskab & fonde
Hvert år ruller der mere end 400 mio. kroner i fælleskassen som følge af Jeudans aktiviteter. Dem betaler vi gerne. Det er dét en virksomhed af vores størrelse skal bidrage med. Derudover er vi ejet af to af landets mest traditionsrige og generøse holdingselskaber, som begge har store velgørende fonde, der støtter en lang række gode formål over hele landet.