Gå til hovedindhold

Om Jeudan

Miljøpolitik

Denne miljøpolitik har til formål at fastlægge de overordnede rammer, principper og ambitioner for Jeudans arbejde med miljøområdet som helhed, og på de enkelte relevante miljøpåvirkningsområder, herunder klima-, ressource-, kemi- og biodiversitetsområdet samt at skabe gennemsigtighed herom. Politikken gælder for alle medarbejdere og medlemmer af ledelsen i Jeudan A/S og dets datterselskaber (samlet Jeudan A/S).

grønne omgivelser i kontordomicilet på Frydenlund

Baggrund og politik

Som en af Danmarks største service- og ejendomsvirksomheder har Jeudan et særligt ansvar for at bidrage til en langsigtet, stabil og ansvarlig udvikling af samfundet.

Som led i dette samfundsansvar agter Jeudan at føre en ambitiøs og målrettet miljøpolitik, som skaber rammerne for igangsætning af initiativer, som konkret reducerer Jeudans direkte og indirekte udledninger. Politikken skitserer ligeledes rammerne for reducering af Jeudans ressourceforbrug samt substituering til ansvarligere materialer, med en lavere klimapåvirkning, når der renoveres, vedligeholdes, indrettes eller serviceres i ejendommene.

Jeudan ønsker at yde en betydelig indsats for, at medarbejdere, underentreprenører, leverandører og andre relevante aktører bærer samme ambitiøse og målrettede indstilling med sig i sin adfærd og handlinger.

Det er således Jeudans ambition at bidrage til udviklingen imod et mere miljømæssigt og ansvarligt samfund.

Rammer og ambitioner

Jeudan ønsker at bidrage til et miljømæssigt mere ansvarligt samfund igennem fokus på handling og systematisk arbejde med enkeltområderne inden for miljø, herunder følgende rammer og tiltag:

Investeringer og målsætninger
Jeudan har vedtaget målsætninger for miljøområdet og udarbejdet kklimareduktionsplaner frem mod 2030.

Jeudan udfører løbende økonomisk bæredygtige investeringer, der reducerer Jeudans udledning af drivhusgasser og forbrug af ressourcer. Jeudan ønsker at vedligeholde de processer og planer, der støtter op omkring disse initiativer og målsætninger.

Klima
Jeudan agter at iværksætte tiltag, som væsentligt reducerer udledningerne af skadelige drivhusgasser fra Jeudans egne forretningsaktiviteter samt de indirekte udledninger fra Jeudans værdikæde herunder forbrug af energi.

Jeudan arbejder aktivt for at reducere udledningerne fra ejendommene og understøtter dette gennem et tæt samarbejde med kunderne bl.a. ved energibesparende tiltag.

Kemi
Jeudan agter løbende at iværksætte tiltag med henblik på at beskytte miljøet mod skadelige kemikalier fra Jeudans forretningsaktiviteter.

Ressourceforbrug
Jeudan agter at fremme cirkulær økonomi og reducere de negative miljøpåvirkninger, der er ved produktion og forbrug af nye naturressourcer. Jeudan forpligter sig til at iværksætte tiltag med henblik på at reducere Jeudans overordnede ressourceforbrug og fremme cirkulære og genanvendte løsninger, når ejendommene renoveres og vedligeholdes.

Jeudan agter at bekæmpe vandspild i Jeudans egne aktiviteter ved at iværksætte vandbesparende tiltag.

Biodiversitet
Jeudan arbejder for at fremme biodiversitet både on-site gennem tiltag på egne ejendomme og off-site ved at inddrage biodiversitetshensyn i relevante beslutninger og aktiviteter på tværs af værdikæden.

Adfærd i arbejdstiden
Jeudan tilrettelægger initiativer således, at Jeudans medarbejdere motiveres til mere miljøvenlig adfærd.

Indkøb af varer og tjenesteydelser
Jeudan arbejder aktivt for at inddrage miljøhensyn ved indkøb af varer og tjenesteydelser. Der lægges vægt på løsninger, som bidrager til at reducere miljøpåvirkningen og fremme en ansvarlig anvendelse af ressourcer.

Gennemsigtighed
Jeudan synliggør arbejdet med miljø gennem rapportering og anden kommunikation med henblik på at skabe gennemsigtighed herom.

Risici og muligheder
Jeudan identificerer løbende de risici og muligheder, som miljø- og klimapåvirkningerne medfører for Jeudans forretningsaktiviteter. Dette sikrer, at Jeudan udvikler Koncernen i en mere ansvarlig retning.

Jeudan arbejder med beredskabsplaner med henblik på at forebygge og minimere påvirkning af negative hændelser forårsaget af klimaforandringer og forsyningsforhold.

Organisering

Jeudans indsatser på miljøområdet er samlet i Jeudans Program Ansvarlighed, og resultaterne udkommer i årlige bæredygtighedsrapporter. Arbejdet inddrager flere dele af forretningen og er organisereet og forankret i et udvalg med en formand fra executive committee. Udvalget rapporterer til Jeudans executive committee.

Lovregler og standarder

Jeudan vil overholde den til enhver tid gældende nationale og internationale lovgivning på miljøområdet.

Jeudan baserer miljø- og klimaarbejdet på at imødekomme kundernes og interessenternes forventninger, hvorfor Jeudan anerkender en række danske og internationale direktiver og standarder.

taget på tietgens hus

Ansvarlighed

Politik for modarbejdelse af korruption

Vores politik for modarbejdelse af korruption har til formål at skitsere rammerne og retningslinjerne for de handlinger og dispositioner, som Jeudan foretager med henblik på at modarbejde korruption samt at skabe gennemsigtighed herom. Herunder indeholder politikken konkrete principper og betingelser for gavedispositioner i Jeudan og i relation til dennes medkontrahenter.

udsigt over københavn fra tietgens hus

Ansvarlighed

Mangfoldighedspolitik

Vores mangfoldighedspolitik har til formål at skitsere rammerne og principperne for Jeudans syn på og inddragelse af mangfoldigheden i Jeudans virksomhedsdrift.

ejendomsudlejning i stræderne i københavn k

Ejendomme

Søg efter dit næste lejemål

Hvor drømmer du om at flytte ind? Udfyld dine søgekriterier, og find dit næste lejemål. Du får ingen binding på dit nye erhvervslejemål hos Jeudan. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde det helt rette.