Vi sætter strøm til København
Det første af slagsen så dagens lys i 1910. Siden er det blevet en del af bybilledet, særligt i Nordeuropa, hvor lys er en mangelvare i vintermånederne. Det handler om de svungne neonrør, der danner bogstaver og logoer på byens facader og samtidig skaber stemning med deres lysreflektioner på bygninger, fortove og i vandpytter.
I København blev de første rør sat op i 1925 på den nye strøgbiograf Alexandra Teateret i Nygade, siden bredte den farverige tendens sig til resten af hovedstaden. For eksempel chokoladefrøerne, der i årevis hoppede rundt om Toms tårn på Vibenshus Runddel, Gajol-reklamen, der hele året fortæller, at det danske vejr er Gajol-vejr og den postkasserøde BOSCH-reklame ved Kødbyen. Og ikke mindst Irmahønen ved Dronning Louises bro, der har lagt millioner af neon-æg, siden den blev sat op i 1953.
”Man kan godt sige, at 1950’erne og 60’erne var neonskiltenes klassiske periode. Men de er kommet tilbage for fuld kraft. De er blevet et cafe-sprog, de har fundet vej til mange hjem og bliver også brugt til at skabe kunstværker,” fortæller Stefan Outzen, som er forfatter til bogen ’Neon’, der fortæller neonskiltenes historie i det københavnske bybillede.
