TorvehallerneKBH

Mad-entusiaster samles i TorvehallerneKBH

Vi ønsker at bidrage til at gøre København til en mere attraktiv hovedstad – til glæde for borgerne og byens besøgende. Det gør vi ved at værne om vores over 200 smukke ejendomme og sætte dem i stand med respekt for historien og ved at genskabe eller skabe helt nye inspirerende, smukke og trygge byrum. Det er udviklingen og ejerskabet af TorvehallerneKBH ved Nørreport st. et eksempel på.

Ved at skabe en markedsplads med friske råvarer har Jeudan været med til at skabe nyt liv på Israels Plads siden 2011, og københavnerne har taget godt imod hele byens spisekammer. Årligt lægger over fem millioner besøgende vejen forbi de to glasbygninger med højt til loftet - og den åbne plads imellem.

Vi samler på madoplevelser

Kunderne tiltrækkes af det store udbud af friske råvarer og supplerende varer, som de omkring 60 stadeholdere byder på hver dag. Det er alt fra eksotiske frugter, kød, fisk, kager, kaffe, vin, grød, køkkenudstyr, convenience food, pizzaer, blomster, chokolade og meget mere. Og de madglade besøgende får meget mere med hjem end lækre råvarer. De passionerede stadeholdere og ansatte giver gerne deres kunder et godt råd med på vejen, så de går derfra inspirerede og en oplevelse rigere.

Vi samler altid på gode madoplevelser, og hilser derfor altid nye fødevarekoncepter og virksomheder med komplementære produkter velkommen. Siden åbningen, har en stribe nye koncepter startet i hallerne for derefter at udvikle sig til sande fødevaresuccesser. Der findes forskellige muligheder og størrelser af stader. Så vi har både plads til dig, hvis du er en start up, der ønsker at teste dit koncept i et mindre stade udenfor, eller hvis du er en lidt mere etableret virksomhed, der ønsker mere plads. Fællesnævneren er, at vi udelukkende byder dig indenfor, hvis du har fokus på kvalitet.

Appetit på mere? 

Ønsker du at vide mere om, hvad de mange forskellige stadeholdere byder på af lækre råvarer, kan du læse mere på TorvehallerneKBHs hjemmeside. Går du med tanker om at stå på den anden side af disken og blive en del af Københavns største spisekammer, er du velkommen til at sende en ansøgning på torvehallerne@jeudan.dk.

Facts om TorvehallerneKBH:

1889 - Grønttorvet bliver etableret på pladsen 

1958 - Engros grønttorvet åbner i Valby, og det bliver enden på Grønttorvet 

1968 - Pladsen omdøbes til Israels Plads 

1997 - Arkitekt Hans Peter Hagens formulerer i en artikel i Politiken sin drøm om torvehaller på pladsen

2000 - Københavns Bygge- og Teknikudvalg bakker om omkring arkitekt Hans Peter Hagens forslag – betinger en privat finansiering

2007 - Center Plan indgår som investor og driftsherre

2008 - Center Plan går konkurs

2009 - Jeudan indgår aftale med Københavns Kommune om overtagelse af koncessionen

2011 - TorvehallerneKBH åbner