Gå til hovedindhold

Charmerende bolig mellem Kongens Nytorv og Marmorkirken

Udlejet
Facaden til boligen - Dronningens Tværgade 8B, 2. sal
Porten til gården - Dronningens Tværgade 8B, 2. sal
Gården / indgang til boligen - Dronningens Tværgade 8B, 2. sal
Elevatoren - Dronningens Tværgade 8B, 2. sal
Facaden til boligen - Dronningens Tværgade 8B, 2. sal
Porten til gården - Dronningens Tværgade 8B, 2. sal
Gården / indgang til boligen - Dronningens Tværgade 8B, 2. sal
Elevatoren - Dronningens Tværgade 8B, 2. sal
Udlejet
160 m2 bolig
4 værelser

Få fine boligdetaljer og parkering tæt på dit hjem

Når du stopper op foran Dronningens Tværgade nr. 8, befinder du dig midt imellem fire kulturelle og historiske knudepunkter. Uanset om du bevæger dig mod øst, vest, nord eller syd, vil du støde på Kongens Nytorv, Sankt Annæ Plads, Marmorkirken eller Kongens Have. Alle disse destinationer er fristende, men først vil vi gerne byde dig indenfor på 2. sal, hvor du finder et hjem, der i sig selv udgør en destination. Efter en kort tur med elevatoren eller op ad trappen finder du 160 kvadratmeter, der fordeler sig praktisk, med oplagt mulighed for at indrette tre værelser og et åbent køkkenalrum med både daglig- og spisestue. Derudover finder du to badeværelser – det ene med brusebad og det andet med både bruseniche og karbad, samt indbygget opbevaringsplads. Lejligheden har en fin altan ud til den hyggelige gård, hvor du kan nyde lune sommeraftener under åben himmel. Lejligheden er lys og indbydende med sine lyse farver, der fremhæves af det gode lysindfald fra de fine buede vinduer. Interiøret byder også på en række fine historiske detaljer som bjælker og synligt hvidmalet murværk. Lejlighedens beliggenhed, både i ejendommen og i byen, sikrer en boligoplevelse, der lader dig opleve hovedstadens livlige atmosfære uden at blive forstyrret af dens høje tempo. Med Marmorkirken Metrostation kun et stenkast væk og Jeudans parkeringshus på Dronningens Tværgade i bekvem gåafstand, er alle dine transportbehov opfyldt. Søger du et hjem, der forener byens unikke charme med roen fra dit eget hjem? Book en fremvisning på Dronningens Tværgade 8B, 2. sal, og lad os byde dig velkommen til dit nye hjem.

Beliggenhed

facader på boliger på Dronningens Tværgade

Velkommen til Dronningens Tværgade i København K. Gaden er beliggende i smørhullet mellem Bredgade og Store Kongensgade – i hjertet af Frederiksstaden. Her er palæer og pulserende gader, butikker af alle slags – fra de små med specialiteter, til de store med det hele – kendte kunsthandlere og berømte auktionshuse, hyggelige caféer og højbårne restauranter. Og med bolig midt i den eftertragtede Frederiksstaden bliver du en del af et helt særligt nabolag med Amalienborg, Sankt Annæ Plads og Kongens Nytorv. Busser og metro finder du lige i nærheden og mangler du parkering til din bil, er der ledige p-pladser i Jeudans parkeringshus i gården.