Gå til hovedindhold

Slip kontordrømmen løs i Dronningen Tværgade

Udlejet
Facaden til kontoret på Dronningens Tværgade 4A, stuen, 1302 København K
Visualisering - Dronningens Tværgade 4A, st., 1302 København K

Vi har hjulpet fantasien lidt på vej med en visualisering.

Mindre rum - Dronningens Tværgade 4A, stuen, 1302 København K
Tekøkken - Dronningens Tværgade 4A, stuen, 1302 København K
Facaden til kontoret på Dronningens Tværgade 4A, stuen, 1302 København K
Visualisering - Dronningens Tværgade 4A, st., 1302 København K

Vi har hjulpet fantasien lidt på vej med en visualisering.

Mindre rum - Dronningens Tværgade 4A, stuen, 1302 København K
Tekøkken - Dronningens Tværgade 4A, stuen, 1302 København K
Udlejet
127 m2 kontor
10 arbejdspladser

Fleksible kontorlokaler uden binding i Frederiksstaden

Er du på udkig efter et kontor, hvor din virksomhed kan bo og gro? Så lad os invitere indenfor på Dronningens Tværgade 4A. Den historiske ejendom er opført i 1839 af murermester J. H. Lütthans og har blandt andre tidligere huset admiral og statsminister Steen Andersen Bille. Og nu kan din virksomhed skrive sig ind i historien på 127 kontorkvadratmeter i stueetagen. Her er plads til ca. 10 medarbejdere i et aflangt lokale, som byder på god fleksibilitet. Med en indbygget foldevæg har du mulighed for at tilpasse rummet til dine behov, hvad enten det er til møder i mindre grupper eller som et åbent kontorlandskab. De praktiske faciliteter omfatter et toilet og et separat tekøkken, med mulighed for at indretning at en lille spiseplads. Kontorets indretning er både lys og indbydende med trægulve, hvide vægge og masser af naturligt lys fra de sprossede vinduer. Kontoret er beliggende ud til ejendommens gårdmiljø, hvilket sikrer god ro til arbejdet. Samtidig befinder du dig i hjertet af det levende og charmerende Frederiksstaden, kun et stenkast fra Marmorkirken. Området byder på et væld af butikker, spisesteder og grønne områder, der alle er med til at skabe et dynamisk og inspirerende bagtæppe til arbejdsdagen. Desuden er ejendommen nabo til Jeudans parkeringshus, der udover at være en arkitektonisk perle og Danmarks første etagedelte parkeringsanlæg, også sikrer dig en parkeringsplads ved kontoret – nemt og bekvemt. Lyder det som noget for dig? Book en fremvisning og lad os byde dig indenfor.

Beliggenhed

blå himmel og facader på kontorer på Dronningens Tværgade

Velkommen til Dronningens Tværgade. Gaden er beliggende i smørhullet mellem Bredgade og Store Kongensgade – i hjertet af Frederiksstaden. Her er palæer og pulserende gader, butikker af alle slags – fra de små med specialiteter, til de store med det hele – kendte kunsthandlere og berømte auktionshuse, hyggelige caféer og højbårne restauranter. Og med dit lejemål midt i den eftertragtede Frederiksstaden bliver du en del af et helt særligt nabolag med Amalienborg, Sankt Annæ Plads og Kongens Nytorv. Busser og metro er lige i nærheden, men foretrækker du egen bil, er der ledige p-pladser i Jeudans p-hus i gården.