Gå til hovedindhold

Herskabeligt kontor med Sankt Annæ Plads som nabo

Udlejet
Facaden 	til Toldbodgade 18, 1. tv., 1253 København K
Visualisering af kontoret på Toldbodgade 18, parterre & 1. tv., 1253 København K

Vi har hjulpet fantasien lidt på vej med en visualisering.

Gaden - Toldbodgade 18, 1. tv., 1253 København K
Nærområde - Toldbodgade 18, 1. tv., 1253 København K
Facaden 	til Toldbodgade 18, 1. tv., 1253 København K
Visualisering af kontoret på Toldbodgade 18, parterre & 1. tv., 1253 København K

Vi har hjulpet fantasien lidt på vej med en visualisering.

Gaden - Toldbodgade 18, 1. tv., 1253 København K
Nærområde - Toldbodgade 18, 1. tv., 1253 København K
Udlejet
727 m2 kontor
45-50 arbejdspladser

Smukke omgivelser i og udenfor kontoret – uden binding

Har du siddet i Nyhavn i solskin, beundret arkitekturen på Sankt Annæ Plads eller nydt den friske luft på Ofelia Plads? Så ved du også, hvor meget der er at opleve i området omkring Toldbodgade. Så hvad med at opleve din virksomhed bo og gro her? På Toldbodgade 18 kan du slå dørene op til en parterre med ideelle vilkår for indretning af eksempelvis en ambassade eller et konsulat. Via den interne elevator eller hovedtrappen kan du fortsætte til 1. sal, hvor der er rig mulighed for at sætte dit personlige præg på lokalerne efter behov. Lejemålet kan indrettes med storrumskontorer, aflukkede lokaler med glasvægge, tekøkken med plads til spisepladser - perfekt til kaffepauser eller uformelle møder. Yderligere praktiske faciliteter inkluderer toiletter og opbevaringsplads. Med sin centrale beliggenhed tilbyder kontoret en smuk udsigt over Kyssetrappen, havneindløbet ved Ofelia Plads og den ny indviede Karen Blixen-statue, hvilket garanterer en inspirerende udsigt hele dagen. Ejendommen emmer af historie, og derfor kan du se frem til, at lejemålet bliver nyistandsat med respekt for det oprindelige herskabelige udtryk. Har du bil, er der mulighed for en parkeringsplads i gården eller i Jeudans parkeringshus på Sankt Annæ Plads lige udenfor døren. Og når frokostpausen kalder, er der mulighed for nem og bekvem frokost i bistroen på Sankt Annæ Plads 13, kun et stenkast fra kontoret. Bestil en fremvisning og lad os byde dig indenfor i inspirerende rammer på Toldbodgade 18, parterre & 1. tv.

Beliggenhed

Blå himmel facade toldbodgade kontor

Toldbodgade ligger i Frederiksstaden - et af de mest eftertragtede områder i Indre By. Gaden løber fra Nyhavn til Amaliegade og ligger i smørhullet mellem Kastellet, skønne Sankt Annæ Plads og friluftsområdet omkring Ofelia Plads. Her får I havnen lige foran jeres fødder, mens Indre By kun er en kort slentretur væk. Byen byder på metro og busser fra Marmorkirken og Kongens Nytorv, samt et levende butiks- og cafémiljø i kvarteret omkring byens store torv med gader som Store Kongensgade og Bredgade. Området har et væld af prominente virksomheder, små oaser og ikke mindst transportmuligheder. Er du selvkørende, er der ledige p-pladser i Jeudans parkeringsanlæg på Sankt Annæ Plads.