Gå til hovedindhold

Giv din forretning kronede dage i Kronprinsensgade

Udlejet
Ejendom - Kronprinsensgade 16, st.
Facade - Kronprinsensgade 16, st.
Kronprinsensgade områdebillede
Kronprinsensgade områdebillede med forbipasserende
Ejendom - Kronprinsensgade 16, st.
Facade - Kronprinsensgade 16, st.
Kronprinsensgade områdebillede
Kronprinsensgade områdebillede med forbipasserende
Udlejet
104 m2 butik

Masser af eksponering og særlige fordele til din butik

I de velbesøgte og hyggelige stræder i området omkring Købmagergade, finder du Kronprinsensgade 16. Og i stueetagen med store vinduer ud til den fine gade ligger din nye butik. På 104 kvadratmeter udfolder lejemålet sig på et stort butikslokale, et mindre baglokale, garderobe og et toilet. Lokalernes stemningsfulde indre byder på flotte mørke plankegulve, bindingsværksdetaljer og blotlagte murstensvægge, der indbyder til en hyggelig og personlig indkøbsoplevelse. Baglokalet og de øvrige praktiske faciliteter sikrer at der f.eks. aldrig er langt fra lager til butik og giver dig mulighed for at fokusere på det, der er vigtigt – nemlig den gode kundeoplevelse. Lyder unikke butikslokaler i hjertet af Københavnernes foretrukne shoppingkvarter som noget for dig? Bestil en fremvisning og se den flotte butik med egne øjne.

Beliggenhed

facade på butikker til leje på kronprinsensgade i københavn k

Har du ofte slentret gennem det særlige og summende Indre Bykvarter i København K mellem Pilestræde og Købmagergade, og drømt om at have den helt rigtige butik her? Med stor eksponering for mange forbipasserende? Så tag et smut forbi Kronprinsensgade. Gaden har et væld af besøgende. Ja, ifølge RED Cushman & Wakefield faktisk omkring 6.200 forbipasserende en tilfældig fredag eftermiddag klokken 16. Den ligger super-centralt med tog og metro fra både Nørreport Station og Kongens Nytorv. Her har du alt fra byens caféer, butikker, stormagasiner til Kongens Have inden for gå-afstand.

Pilestræde husfacader

Velkommen til Indre By

Gå på opdagelse i det historiske København. Her finder du byens mest trendy forretninger, velbesøgte caféer og et mylder af mennesker. Kvarteret er hjemsted for smuk, velholdt arkitektur og to af byens største handelsgader: Strøget og Købmagergade.

Arkivbillede af Kronprinsensgade 4-6

Ejendomshistorie

Historien om klassicismens gennembrud i Kronprinsensgade

Efter de moderniseringer af byens middelalderlige gadenet, som branden i 1728 havde medført, fandt der i Københavns middelalderby ingen større ændringer sted før efter byens anden brand i 1795 – dog med enkelte undtagelser. En af de undtagelser var Kronprinsensgade.