Gå til hovedindhold

Hyggeligt butikslokale lige ved Marmorkirken

Udlejet
Facaden til butikken på Store Kongensgade 59G, parterre, 1264 København K
Butiksareal ved indgangen af butikken på Store Kongensgade 59G, parterre, 1264 København K
Mindre lokale i butikken på Store Kongensgade 59G, parterre, 1264 København K
Facaden til butikken på Store Kongensgade 59G, parterre, 1264 København K
Butiksareal ved indgangen af butikken på Store Kongensgade 59G, parterre, 1264 København K
Mindre lokale i butikken på Store Kongensgade 59G, parterre, 1264 København K
Udlejet
128 m2 butik

Central butik uden binding

Kun 2 minutters gang fra Marmorkirken – midt på Store Kongensgade – ligger en pæn hvid ejendom fra 1782. Følg den lille trappe og træd ind ad indgangen direkte fra Store Kongensgade – her venter et hyggeligt og charmerende butikslejemål på 128 kvadratmeter, bestående af fem sammenhængende rum, der kan indrettes som butikslokale, lager og personalerum efter behov. Derudover er lejemålet udstyret med to toiletter, hvoraf det ene er et handicaptoilet. Butikkens interiør består af hvidmalede vægge og lofter, der sammen med de flisebelagte gulve skaber et fint samspil mellem moderne og råt. Butikken har en attraktiv placering lige ved Marmorkirken, metroen samt masser af butikker og spisesteder. Skal din butik være en del af et levende og kreativt miljø i Indre By? Book en fremvisning og se mulighederne på Store Kongensgade 59G.

Beliggenhed

butikslokale til leje i store kongensgade i københavn k

Velkommen i Store Kongensgade, byens berømte gade, som løber fra Esplanaden til Kongens Nytorv. Gaden, der rummer både det stilfulde og det skæve byliv. Fra caféer med fransk stemning og restauranter med kant til designerbutikker, kunsthandlere, butikker med det særlige og byens måske bedste avis- og bladforhandler. Med base i Store Kongensgade er du altid tæt på det vigtige: Knudepunktet Kongens Nytorv, nydelige Nyhavn og oplevelser på Ofelia Plads - hertil busser og Metro i pendulfart og et parkeringshus inden for rækkevidde.

Arkivbillede af Store Kongensgade ejendomshistorie1896

Ejendomshistorie

Store Kongensgade 59 - Et hus med historie

Opført i 1782 for justitsråd Jacob Rahbek, blev denne klassicistiske ejendom hurtigt hjem for flere af Danmarks kulturpersonligheder. Rahbeks søn, forfatteren Knud Lyhne Rahbek, boede her i sine unge år, før han og hustruen Kamma skabte det berømte Bakkehuset på Frederiksberg. Ejendommen har siden huset prominente beboere som teaterkritikeren Rosenstand-Goiske, statsminister Niels Rosenkrantz, finansminister J. S. Møsting og teologen A. G. Rudelbach. I nyere tid boede skuespilleren, Arthur Jensen der spillede Hr. Schwann her som barn.

Inspiration på Bredgade 45 til dit  butikslejemål på Store Kongensgade 59G, parterre
Rådgivning om indretning af butikslejemål på Store Kongensgade 59G, parterre

Vi hjælper gerne med indretningen af dine nye lokaler

Når du flytter ind hos Jeudan, tilbyder vi dig hjælp til din indretning og materialevalg, så du får rum, der passer til dine drømme og behov. Hvis du har drømmen, bygger vi virkeligheden.