Lejemålet

Går du og drømmer om at bosætte dit showroom i mondæne Frederiksstaden? Så er Esplanaden 8 klart et besøg værd. Her får du 198 lyse, nyistandsatte og ikke mindst inspirerende kvadratmeter placeret i parterre med rå betongulve – ren New Yorker-stil. Dit nye showroom er fordelt på ét stort rum, hvor du med fordel kan benytte lejemålets mange kvadratmeter til udstilling af dine varer samt opbevaring. Desuden får du et splinternyt HTH-tekøkken og to nye toiletter med forrum. Trods Esplanadens centrale beliggenhed, er lejemålet placeret i en stille baggård – ugeneret for det ellers susende byliv. Lyder det som noget for dig? Vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor og vise rundt.

Hent prospekt

Området

Velkommen til Esplanaden. I nærområdet møder du palæer og pulserende gader, butikker af alle slags – fra de små med specialiteter, til de store med det hele – kendte kunsthandlere og berømte auktionshuse, hyggelige caféer og højbårne restauranter. Med lejemål midt i den eftertragtede Frederiksstaden, bliver du en del af et særligt nabolag med Amalienborg, Kastellet og Toldboden. Desuden er der et hav af transportmuligheder – busser kører i pendulfart om gadehjørnet, mens Østerport Station og Marmorkirken Metrostation ligger en kort slentretur derfra. Er du selvkørende, kan du finde ledige p-pladser i Jeudans parkeringshus i Dronningens Tværgade eller under Kvæsthusbroen ved Ofelia Plads.

Økonomi

Leje pr. md (ex. drift og forbrug)       15.713 kr.
Leje pr. md inkl. drift og forbrug       15.713 kr.
Leje pr. år (ex. drift og forbrug)       188.556 kr.
Leje pr. år inkl. drift og forbrug       188.556 kr.
Beløb er ex. moms (dog vises boliger altid inkl. moms). Vi tager forbehold for prisændringer samt eventuel udlejning.

Lejevilkår

Anvendelse Lager
Momsregistreret lejemål Lejemålet er momsregistreret
Lejebetaling Månedsvis forud
Lejeregulering Nettoprisindeks, dog min. 2,5%
Depositum Svarende til 3 måneders leje
Overtagelse fra 1. september 2020

Book en fremvisning

Ring på 7010 6070 eller udfyld felterne nedenfor. Så kontakter vi dig, så vi sammen kan finde den tid, som passer dig bedst. Foretrækker du at blive kontaktet via mail? Så skriv det gerne under bemærkninger.

På genhør eller gensyn.

*Felter skal udfyldes

Parkering

Kør trygt din bil i et af vores tre bemandede parkeringsanlæg i indre by. Om det er for en time eller et år, så passer vi godt på din bil.

Mere om Parkering

Service

Med alle faggrupper samlet under et tag, kan Jeudan holde hus med alt. Fra kælder til kvist.

Mere om service
Kontakt os på: 7010 6070