Lejemålet

Allerede inden du er trådt ind i ejendommen, mærkes det at Antonigade 3 er noget særligt. Synet af det røde hus vil i al sin charme, skævhed og københavneridyl forberede dig på de stemningsfulde lokaler, der nu kan huse dit kontor. På ejendommens 3. sal får du 90 kvadratmeter fordelt på et stort rum med udsigt til gaden, et tekøkken med plads til spiseområde samt toiletfaciliteter og garderobe. De hvidmalede vægge, flotte trægulve og mange vinduer, bidrager til en lys og indbydende atmosfære i lokalerne. Lejemålet er perfekt til den mindre virksomhed, der ønsker at være midt i byen og har en forkærlighed for unikke detaljer. På 4. sal er der desuden fælles opholdsstue, køkken og toilet, som deles med resten af ejendommen. Får du lyst til at mærke den særlige stemning i gaden, gården og lokalerne? Så lad os byde dig indenfor. Vær opmærksom på at der kun kan anvendes mobilt netværk i kontoret.

Hent prospekt

Området

Velkommen til Københavns svar på SoHo og det herlige Indre By-kvarter omkring Berlingske Karré, hvor Berlingske Tidende tidligere gik fra tanke til tryk. Nu er det ikke duften af tryksværte, der fylder luften, men lyden af forretningslivet i gaden. Hele området er en levende, farverig blanding af cool mærkevarebutikker, caféer i det lune hjørne og kontorer inden for alle de kreative brancher. En kort slentretur fra Antonigade og du er på Strøget eller på Kongens Nytorv, hvor busser og Metro kører i pendulfart. Antonigade har det hele.

Økonomi

Leje pr. md (ex. drift og forbrug)       9.908 kr.
Aconto energibidrag       1.171 kr.
Aconto el       1.276 kr.
Aconto driftsudgifter       3.766 kr.
Leje pr. md inkl. drift og forbrug       16.121 kr.
Leje pr. år (ex. drift og forbrug)       118.890 kr.
Aconto energibidrag       14.049 kr.
Aconto el       15.318 kr.
Aconto driftsudgifter       45.188 kr.
Leje pr. år inkl. drift og forbrug       193.445 kr.
Beløb er ex. moms (dog vises boliger altid inkl. moms). Vi tager forbehold for prisændringer samt eventuel udlejning.

Lejevilkår

Anvendelse Kontor
Momsregistreret lejemål Lejemålet er momsregistreret
Lejebetaling Månedsvis forud
Lejeregulering Nettoprisindeks, dog min. 3 %
Depositum Svarende til 3 måneders leje
Bindingsperiode Ingen
Overtagelse fra 1. december 2022

Book en fremvisning

Ring på 7010 6070 eller udfyld felterne nedenfor. Så kontakter vi dig, så vi sammen kan finde den tid, som passer dig bedst. Foretrækker du at blive kontaktet via mail? Så skriv det gerne under bemærkninger.

På genhør eller gensyn.

*Felter skal udfyldes

Parkering

Kør trygt din bil i et af vores fem bemandede parkeringsanlæg i indre by. Om det er for en time eller et år, så passer vi godt på din bil.

Mere om parkering

Service

Med alle faggrupper samlet under et tag, kan Jeudan holde hus med alt. Fra kælder til kvist.

Mere om vores services
Kontakt os på: 7010 6070