Lejemålet

Drømmer du om at stifte kontor i Indre Bys historiske og charmerende stræder? Med en beliggenhed i top og det hele om gadehjørnet? Så tag et smut forbi Kompagnistræde 21. Følg den fine trappeopgang op til 2. sal, hvor dit nye kontor på 128 kvadratmeter er placeret. Kontoret består af et åbent kontorlandskab med plads til op mod seks arbejdsstationer, og med udsyn til smukke og farverige Knabrostræde. Hertil får I mulighed for at indrette separat mødelokale – adskilt af glasvægge – samt plads til eget lille loungeområde. Desuden har I et åbent tekøkken og et fint nyere toilet. Lyder det som noget for dig og din virksomhed? Den årlige leje for nærværende lejemål udgør DKK 196.480 ekskl. moms. Lejemålet udbydes med 15% rabat i år 1, svarende til en årlig rabat på DKK. 29.472.Herefter betales der fuld leje. Lejemålet er uopsigeligt i 2 år fra lejers side, hvorefter opsigelse kan finde sted med gældende varsel. Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor og vise rundt.

Hent prospekt

Området

Har du nogensinde gået rundt i de spektakulære og historiske gader ved Kompagnistræde, Knabrostræde og Magstræde? Og måske endda drømt om at flytte din virksomhed hertil? Kvarteret er et af Københavns ældste med smukke og farverige ejendomme, et pulserende byliv med caféer og små restauranter. Gaden er rig på kontorer og butikker, der ligger som perler på en snor langs de brostensbelagte gader. Transportmuligheder finder du blot få meter derfra. Metroen kører i begge retninger fra Gammel Strand, mens busser kører fra Vindebrogade overfor Bertel Thorvaldsens Plads. Er du i bil? Så er der mulighed for parkering ved Gammel Strand.

Økonomi

Leje pr. md (ex. drift og forbrug)       13.917 kr.
Aconto driftsudgifter       2.293 kr.
Aconto energibidrag       1.877 kr.
Leje pr. md inkl. drift og forbrug       18.087 kr.
Leje pr. år (ex. drift og forbrug)       167.008 kr.
Aconto driftsudgifter       27.520 kr.
Aconto energibidrag       22.528 kr.
Leje pr. år inkl. drift og forbrug       217.056 kr.
Beløb er ex. moms (dog vises boliger altid inkl. moms). Vi tager forbehold for prisændringer samt eventuel udlejning.

Lejevilkår

Anvendelse Kontor
Momsregistreret lejemål Lejemålet er momsregistreret
Lejebetaling Månedsvis forud
Lejeregulering Nettoprisindeks, dog min. 2,5%
Depositum Svarende til 3 måneders leje
Bindingsperiode Efter nærmere aftale
Overtagelse fra Nu

Book en fremvisning

Ring på 7010 6070 eller udfyld felterne nedenfor. Så kontakter vi dig, så vi sammen kan finde den tid, som passer dig bedst. Foretrækker du at blive kontaktet via mail? Så skriv det gerne under bemærkninger.

På genhør eller gensyn.

*Felter skal udfyldes

Kontorleje i Københavns charmerende stræder

Med kontor i Stræderne er offentlig transport altid inden for kort gåafstand. Gammel Strand Metrostation ligger lige rundt om hjørnet ved Højbro Plads, hvor busser og metro kører i pendulfart. I får få minutters gang til Københavns Hovedbanegård med busser, S-togslinjer og togforbindelser til hele landet, og der er ledige ledige p-pladser i vores parkeringsanlæg på Gl. Mønt.

Læs mere om Stræderne
Kontakt os på: 7010 6070